Exposure X6

Raw-konverter med gode presets.

Det er nemt at importere sit Lightroom-katalog til Exposure X6.

I modsætning til Lightroom skal man i Exposure ikke bevæge sig fra et organiserings- til et redigeringsmodul. Det hele er samlet i én overskuelig brugerflade. Til højre er justeringspaneler, hvor vi let kunne justere fx eksponering og støj i raw-fotos med et fint resultat. De nye Auto-justeringer gør det godt, mens funktionen til at fjerne dis med ikke er på niveau med Lightrooms. Panelet Color har fået farvehjul til at skifte farve i et område med, men de er svære at bruge, og resultatet imponerer ikke. Derimod er vi glade for de over 500 presets med filmsimulationer, rammer og strukturlag. Desværre må man undvære funktioner til panorama- og HDR-billeder, og printindstillingerne er skrabede. Vi foretrækker, at bruge X6 som plug-in i Lightroom.

PRIS
812 kr.