Adobe har netop lanceret deres flagskibsprogram til videoredigering som en gratis app til iPhone. Premiere byder på avancerede muligheder til den, der vil skabe gennemførte videoer med mobiltelefonen.
Hvad kan Adobe Premiere?
Premiere giver adgang til avancerede redigeringsværktøjer, herunder multitrack tidslinje med ubegrænsede lag af video, lyd og tekst.
Det er også muligt automatisk at generere undertekster med stiliserede tekstanimationer. Firefly er integreret, så man kan bruge AI til at lave billeder, effekter og lyde. Der er også AI-baserede lydfunktioner som “Enhance Speech” til at optimere stemmeoptagelser samt mulighed for at generere effekter ud fra tale eller tekst.
Appen understøtter 4K HDR og farvekorrektion og man eksporterer direkte til sociale medier, inklusive automatisk tilpasning af format.
Der er også mulighed for at begynde projekter på iPhone og senere overføre dem til Premiere Pro på desktop.
Er Adobe Premiere virkelig helt gratis?
Ja, Adobe Preimere er gratis at hente og bruge i sin grundform. Der er dog visse funktioner, som kræver betaling, eksempelvis større lagerplads og kreditter til brug af generativ AI.
Premiere kan hentes i App Store nu.
For at kunne bruge appen kræves iOS 17 eller nyere.
En Android-version er under udvikling, men der er endnu ikke offentliggjort en dato for udgivelse.