Google Fotos gemmer på gode gratis redigeringsfunktioner

Vil du skyde genvej til smart redigering, så kast dig over Google Fotos, som er fuld af gode billedværktøjer

Der er adgang til gode redigeringsfunktioner inde i Googles lagertjeneste.

De billeder du gemmer på Google Fotos kan redigeres inde i tjenesten.

© Digital FOTO.

Google Foto er ikke bare et sted, man kan lagre sine billeder. Hvad man ikke nødvendigvis opdager er, at tjenesten også gemmer nogle ret stærke redigeringsfunktioner.

Gemmer sig i hjørnet

Det er først, når du klikker ind på et billede, som du har gemt, at du bliver præsenteret for redigeringsmulighederne. De viser sig oppe i høje hjørne af skærmen.

Der er både klassiske redigeringsfunktioner som justering af lysstyrke, kontrast, farvemætning mm og så er der også en række hurtige optimeringsmuligheder.

Der er adgang til alle de klassiske redigeringsfunktioner og smarte automatiske optimeringer via ikonerne oppe i højre hjørne.

Når du åbner et billede er der små ikoner oppe i højre hjørne. Klik på dem for at få adgang til redigeringsfunktioner.

© Digital FOTO.

For at kunne bruge funktionerne skal du selvsagt have en Google-konto. Den er gratis at oprette og med den følger 15 GB gratis lagerplads, som du kan bruge som du vil, eksempelvis til fotos.

Billederne kan nemt lægges op i Google Fotos ved at trække dem ind fra din computer eller uploade dem fra din mobiltelefon. Du kan også indstille mobiltelefonen til selv at lægge alle billeder op, så du kan altid har en sikkerhedskopi i skyen.

Både på computer og mobiltelefon kan du redigere de billeder, du har liggende i Google Fotos, de skal blot være i jpg-format. Det er ikke muligt at redigere billeder i raw.

Når du har redigeret dem, kan du vælge om redigeringerne skal gemmes sammen med det oprindelige billede eller om de skal gemmes som en kopi, så du har billedet både med og uden redigeringer.

Klik på de tre prikker ved siden af "Gem" for at gemme som en kopi

Du kan beholde den gamle version af billedet og gemme en ny med dine redigeringer ved at vælge "Gem kopi".

Hvis du ikke vil overskrive det oprindelige billede, kan du gemme det nye billede med dine redigeringer som en kopi.

© Digital FOTO.