Lightroom gør arbejdet for dig
Med den nye opdatering virker Generative Remove væsentligt mere overbevisende, og der er kommet nye muligheder til. Når du i Lightroom Classic klikker på Remove eller taster Q, får du en ny mulighed, der hedder Detect Objects. Hvis du vælger den, kan du løseligt markere det uønskede med musen og så laver Lightroom selv en bedre markering for dig.
Når markeringen er lavet, kommer en anden ny funktion frem, der hedder Subtract. Med den kan du finpudse Lightrooms markering om nødvendigt. Derefter laver Lightroom tre forslag, som du kan vælge imellem, hvor programmet med kunstig intelligens skaber den baggrund, der skal være bag det fjernede element. Lightroom gør det i mange tilfælde så godt, at det næsten tangerer ren magi, og nu virker det altså meget bedre end før og med nye muligheder.
Mere fart på
Med den nye opdatering får du også andre forbedringer af Lightroom Classic. Programmet vil på nogle computere opdatere dine billeder i Develop-modulet hurtigere end før, og så kan du lægge en digital signatur ind i dine eksporterede jpeg-filer, så andre kan se dem. Det kan være oplysninger om din hjemmeside, sociale medier eller automatiske oplysninger om, hvordan dit billede er redigeret.
Denoise-funktionen er forrygende og er nu blevet forbedret, så den understøtter flere raw-formater som HDR, panorama og Samsungs format.
Sparer plads på din harddisk
Du kan i den nye udgave også sætte en grænse for, hvor meget plads Lightroom Classic må bruge på din harddisk til at lave previews af dine billeder, og så behøver du ikke længere at give dit Lightroom-katalog et nyt navn, når du opdaterer.
Du kan læse mere om opdateringerne af Lightroom Classic her: