Når du går helt tæt på små motiver med dit makroobjektiv, bliver dybdeskarpheden ekstremt lille, så kun en lille del af fx et insekt er skarpt.
For at få et billede med fuld dybdeskarphed kan du bruge såkaldt focus stacking, hvor du tager flere billeder, hvor du flytter fokus en anelse mellem hvert.
På computeren kan du sætte billederne sammen til ét, hvor der er fuld dybdeskarphed. Vores foretrukne program til opgaven er Helicon Focus, der gør det nemt og præcist Her kan du hente en prøveversion af programmet, der virker i 30 dage. Programmmet kan bruges på både Mac og Windows.
Du kan også lave focus stacking i Photoshop, og i denne video viser vi metoden.