Skylum har netop lanceret nyeste version af deres billedbehandlingsprogram Skylum Luminar 4, der byder på mange af de samme muligheder som fx Lightroom – heriblandt raw-konvertering.
Derudover finder du masser af færdige justeringseffekter, som du kan føje til dine billeder med få klik.
Skift himlen ud i Luminar 4
Skylum Luminar 4 har fået flere nye funktioner, der gør brug af kunstig intelligens. Med AI Sky Replacement kan du udskifte himlen med én, der er mere spændende, og programmet registrerer selv, hvor himlen er, så du skal altså ikke markere den først.
Programmet bruger også kunstig intelligens til fx at udglatte hud og få mere struktur frem.
Funktionen Portrait Enhancer finder selv ansigter og detaljer i dem, hvorefter du på skydeknapper kan gøre øjnene hvidere, læberne mørkere og meget mere.
Læs vores anmeldelse af Skylum Luminar 4 her.
Få rabat på Skylum Luminar 4 i Fordelszonen
Som abonnent på Digital FOTO kan du få rabat på Skylum Luminar 4. I Fordelszonen får du nemlig en rabatkode, som du kan bruge, når du køber programmet på Skylums hjemmeside.