Photopea Photoshop-kopi

Ligesom i Photoshop har Photopea værktøjer i venstre side og paletter til fx lag i højre side.

© Shutterstock

Photopea: En gratis Photoshop-klon direkte i din browser

Med Photopea får du gratis billedredigering på alle computere i en brugerflade der ligner Photoshops. Du kan endda bruge mange af de samme tastaturgenveje som i Photoshop.

15. november 2018 af Kristoffer Engbo

Du behøver hverken at betale eller installere et program på din computer for at få billedredigering, der minder om Photoshop.

Helt gratis kan du nemlig redigere dine fotos direkte i en browser som Google Chrome, Firefox eller Safari med hjemmesiden Photopea.

Er du vant til at bruge Photoshop, vil du tilmed føle dig godt hjemme i Photopea, for brugerfladen er stort set kopieret fra Adobes program.

Brug lag og markeringer i Photopea

Du får også stort set de samme muligheder. I Photopea kan du arbejde i lag, lave markeringer, bruge filtre, klone og meget andet, du kender fra Photoshop.

Du kan endda bruge mange af de samme tastaturgenveje som i Photoshop.

> Find vores guide til de bedste tatstaturgenveje i Photoshop lige her (kun for abonnenter)

Billedet, du vil justere, trækker du bare direkte ind i browseren, og når du er færdig med at justere, kan du gemme billedet i lag i Photoshops PSD-format eller eksportere en jpeg-fil. 

I begge tilfælde downloader du det færdige billede til din computer.

Derfor skal du stadig beholde Photoshop 

Vi vil dog ikke afinstallere Photoshop fra vores computere på grund af Photopea. 

Det går nemlig langsomt, når du justerer på skydeknapper, laver markeringer med mere, og du kan ikke arbejde med raw-filer.

Hue/Saturation i Photopea

Når du trækker i en skydeknap i Photopea, kan der gå lidt tid, før justeringerne tager fat.

© Shutterstock

Sidder du ved en computer uden Photoshop installeret, er Photopea dog fint, og du kan bruge mange af de tricks, vi giver dig i videokurser til Photoshop i Fordelszonen og i kurserne i bladet, i Photopea.

Altså kan Photopea give dig en fornemmelse af, hvad Photoshop handler om, men der er fortsat mange flere muligheder med Adobes programmer. 

Photopea er et enkeltmandsprojekt

Ifølge websitet PetaPixel er Photopea udviklet af en enkelt person. Programmøren Ivan Kutskir, der bor i Prag i Tjekkiet, har brugt 7000 timer på at udvikle Photopea. 

Photopea er finansieret af annoncer og er dermed gratis at bruge. Hvis du gerne vil slippe for reklamerne, kan du opgradere til en premium-bruger for 9 dollars/måned. 

Vi er ganske imponerede over Photopea og de muligheder, programmet giver os. Andre Photoshop-alternativer som fx. Gimp er meget svære at navigere rundt i, hvis man er vant til Photoshop, så her vinder Photopea i vores øjne. Vi er dog ikke klar til at droppe Photoshop helt. 

Prøv selv, hvad der er kommet ud af Ivan Kutskirs anstrengelser, her.

Redaktionen anbefaler:
100 tips og kurser til billedbehandling 

Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? Ellers er det måske nu, du skal lære det. 

Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements. Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder. 

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter. 

> Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...