Genbrug justeringer på flere fotos i Lightroom

Din billedbehandling bliver meget mere effektiv, når du genbruger justeringer fra ét billede på andre fotos taget i samme situation. I denne video viser vi to funktioner, der gør det nemt.

I Lightroom kan du nemt genbruge de justeringer, du allerede har lavet på ét foto, på andre billeder af samme motiv taget i samme lys. På den måder slipper du for at justere på de samme skydeknapper igen og igen. Lightroom indeholder flere muligheder for at genbruge justeringerne med hver deres fordele. Her kan du se, hvordan du bruger funktionerne Previous og Copy.