Lightroom opdatering februar 8.2

Det tog 30 sekunder for Lightroom at "forbedre" detaljerne – og resultatet var et helt sort billede. 

© Adobe

Ny Lightroom-opdatering giver begrænset succes

Lightroom er blevet opdateret og har fået en funktion, der skal give flottere detaljer i raw-billeder. Vi har prøvet funktionen Enhance Details, og den skal lige finpudses, før vi får armene i vejret.

Adobe er nu klar med en ny version af Lightroom Classic CC, og Februar 2019-opdateringen rummer, om ikke banebrydende nyheder, så i hvert fald et par interessante nyheder.

Den vigtigste er funktionen Enhance Details, som ifølge Adobe giver en højere detaljegrad, en mere korrekt gengivelse af små detaljer og reduceret moiré, som er de bølgeformede, farvede mønstre, der kan opstå i specielle motiver, fx gitre eller stribet stof. 

Funktionen findes under fanebladet Photo i både Library- og Develop-modulet, og når du klikker på den, popper en dialogboks op, hvor du ved at klikke i boksen kan se funktionens effekt. 

Ny funktion i Lightroom gav sorte billeder

På Digital FOTO havde vi dog begrænset held med at få funktionen til at virke. 

Vi prøvede med raw-filer fra fire forskellige kameraer fra Canon, Nikon, Sony og Olympus på to forskellige computere, men endte med et kulsort billede hver gang. 

Det tog til gengæld hele 30 sekunder for programmet at frembringe.

På en tredje computer lykkedes det at lave et billede med Enhance Details, men effekten var så begrænset, at vi ikke kunne se den med det blotte øje, så de cirka fem minutter, det tog at lave filen, var spildt.

Desuden fylder filerne mere end det dobbelte. 

> Læs også: 5 tricks i Lightroom gør dig hurtigere

Flere understøttede kameraer

Derudover er den nye version af Lightroom blevet hurtigere til såkaldt tethered shooting med Nikon-kameraer – altså fotografering direkte fra kameraet til computeren. 

De nye Nikon-modeller, Nikon Z6 og Z7, kan nu også bruges til tethered shooting igennem Lightroom.

Det er desuden en god idé at opdatere Lightroom, hvis du har et Nikon A1000, Sony Alpha 6400 eller et Olympus OM-D E-M1X. 

Disse tre modeller er nemlig blevet tilføjet til listen over kameraer, som understøttes af Camera Raw.

Redaktionen anbefaler:
100 tips og kurser til billedbehandling 

Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? 

Ellers er det måske nu, du skal lære det. Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements. 

Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder. 

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter. 

Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.

Digital FOTO
Digital FOTO

Vi viser dig blandt andet, hvordan du får dine landskabsbilleder op i niveau. 

© Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...