Lightroom

Tekstur-funktionen skulle være særlig god, når du har en flade med meget tekstur og en uskarp baggrund.

© Digital FOTO / Shutterstock

Spændende nyt fra Lightroom i ny opdatering

Lightroom Classic CC er på gaden med en ny opdatering. Opdateringen indeholder forbedringer og nye spændende funktioner.

14. maj 2019 af Jeppe Vestergaard Jensen

Adobe er klar med en ny opdatering til Lightroom Classic CC. Opdateringen indeholder en helt ny smart funktion, og byder blandt andet også på små forbedringer, som understøttelse af nye kameraer og objektiver.

Har du et kamera, hvis raw-filer Lightroom ikke tidligere understøttede, er der måske godt nyt for dig. Lightroom har nemlig igen tilføjet flere kameraer til deres liste.

Derudover har de også tilføjet nye objektiv-profiler i programmet. Det er derfor muligt, at du kan få Lightroom til automatisk rette de små fejl og forvrængninger, der er i de fleste objektiver.

Blandt de nye kameraer finder du blandt andet RICOH GR III, Canon EOS 250D og Google Pixel 3 telefonen. Du kan se en komplet liste her.

> Hos Digital FOTO kan du netop nu vinde det nye RICOH GR III og en masse lækkert tilbehør. Deltag i konkurrencen her.

Ny tekstur-funktion er smart og hurtig

Lightroom har også fået en helt ny smart funktion i opdateringen.

Nyheden kaldes en tekstur-slider. Her kan du fremhæve tekstur i fx bark eller hår, uden programmet også gør den uskarpe baggrund skarpere.

Derudover kan funktionen også gøre det modsatte. Hvis du skyder portrætter og tidligere har brugt tid på at gøre huden blødere og glattere på motivet, kan du nu bruge tekstur-slideren. 

Med slideren eller en pensel kan du udglatte huden, uden programmet giver uhensigtsmæssige ændringer i andre flader i billedet.

Funktionen skulle ikke give nogen ændringer i farver eller toner i billedet.

> Læs mere om, hvordan du bruger Lightroom her.

Vi har testet tekstur-funktionen

Vi har testet den ny funktion, hvor vi har fundet et billede, hvor der er masser af tekstur og en slørret baggrund.

Vi har først giver billedet -100 tekstur og efterfølgende giver det +100, så vi kan se programmet arbejde med teksturen og ikke mindst den slørrede baggrund.

Bevæg slideren for at se effekten. Det redigerede billede er til venstre. 

Overordnet synes vi, at Lightroom gør et fint stykke arbejde. Effekten vil givetvis være bedre, hvis billedet i forvejen ikke har stor kontrast i teksturen.

Du kan se effekten herunder. 

Test af tekstur -100

Som du kan se, bliver barkens tekstur mere sløret, når teksturen sættes ned med -100. 

Test af tekstur +100

Som du kan se, bliver barkens tekstur skarpere, når teksturen sættes op med +100. 

Ny funktionen til den professionelle

Lightroom giver nu også brugeren mulighed for at rette op på fejl i billedet på en ny og hurtig måde.

Med funktionen Flat-Field Correction kan Lightroom rette op på fejl, som forekommer med nogle objektiver. Det kan være, at objektivet giver skygger og vignetter eller giver en assymetrisk farve i siderne af billedet.

Nu kan du med et referencefoto, hvor du beholder indstillingerne for det enkelte billede, lade Lightroom foretage automatiske forbedringer for dig.

Læs mere om funktionen her.

Hurtigere import fra hukommelseskort

I den nye opdatering har Lightroom også lavet en lille forbedring, hvor du hurtigere får importeret billeder fra fx et SD-kort.

Lightroom søger automatisk efter DCIM-mappen på det kort, du har puttet i computeren. Tidligere skulle du ofte selv finde kortet, nu finder Lightroom det som standard.

Ændringen tror vi, vil gøre de fleste fotoentusiaster glade, når de får færre tryk på musen inden de er igang med redigeringen.

> Få ti gode råd til at undgå problemer med dit hukommelseskort her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...