Lightroom Classic

Der er blandt andet flere forbedringer i modulet Library i Lightroom Classic. Du kan fx bruge farvekoder på collections.

Stor opdatering: 10 nyheder i Lightroom

Adobe er klar med nye versioner af Lightroom CC og Lightroom Classic. Her får du overblik over de ti vigtigste nyheder i billedbehandlingsprogrammet.

14. august 2019 af Kristoffer Engbo

Så er det igen tid til at opdatere Lightroom, hvis du abonnerer på CC-pakken. Adobe har frigivet deres August release af Lightroom CC og Lightroom Classic. Og herunder kan du se nyhederne.

> For abonnenter: Hent vores nye e-bog “Bliv bedre til Lightroom" lige her.

Her er nyhederne i Lightroom Classic

  • Du kan nu eksportere billeder i png-format, der blandt andet bruges til billeder på internet.
  • Nu kan du give collections farvemarkeringer på samme måde, som du kan tildele fotos eller mapper farver.
  • Du kan nu lave flere HDR- eller panoramafotos ad gangen, så du ikke skal vente på, at hvert billede bliver færdigt, før du sætter det næste i gang. Du skal blot samle originalerne til hvert billede i en såkaldt stack først.
  • Programmet gør i højere grad brug af grafikkortet, så justeringer bliver hurtigere.
  • Adobe har lavet forbedringer i Library-modulet, der skulle gøre det hurtigere at arbejde med mapper.

> Læs mere: 5 tricks i Lightroom gør dig hurtigere

Her er nyhederne i Lightroom CC

  • Slettede fotos kan nu gendannes fra en ny papirkurv.
  • På mobile enheder kan du nu lave presets fra andres billeder, du ser under overskriften Discover i Lightroom CC-appen.
  • Søgningen er forbedret på mobile enheder, så du fx kan finde billeder taget på en bestemt brændvidde.
  • På Android-telefoner kan du markere flere billeder, som du vil tildele fx flag eller stjerner på én gang.

Lightroom understøtter flere kameraer

I begge versioner af programmerne er der også kommet raw-understøttelse for nye kameraer. Nu kan du åbne raw-filer fra blandt andet Canon PowerShot G5 X Mark II, Panasonic Lumix DC-GX880 og Sony Alpha7R IV.

> For abonnenter: Lær alt det grundlæggende om Lightroom i ti videoer.

Sådan opdaterer du Lightroom

På computeren opdaterer du til nyeste version af Lightroom ved at åbne programmet Adobe Creative Cloud. Under fanebladet Apps klikker du på Opdater alle.

På mobile enheder opdaterer du via Google Play eller Apples App Store.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...