Med actions kan du nemt lave avanceret billedbehandling i Photoshop. Actions er filer, du kan installere i Photoshop og består af en række billedbehandlingstrin, som du kan sætte i gang med et enkelt klik, så du har en færdig justering.
I pakken her får du fem effekter, der kan give dine billeder forskellige udtryk og minder om den såkaldte color grading, man bruger i film.
Herunder kan du se, hvad effekterne i pakken gør.
Grading 1
Booster de grønne og blå toner og øger kontrasten
Grading 2
Giver et køligt udtryk og dæmper farverne.
Grading 3
Øger kontrast og farvemætning og giver et varm skær.
Grading 4
Dæmper farverne kraftigt og giver et mat udtryk.
Grading 5
Laver billedet til sort-hvid med hård kontrast. Sikrer lyse hudtoner.
Sådan bruger du actions
Gem filen på skrivebordet, og sørg for, at paletten Handlinger eller Actions, som den hedder i den engelske version, er synlig i Photoshop, ved at vælge Vindue og Handlinger eller Window og Actions. Klik på ikonet med fire streger i paletten Handlinger eller Actions, og vælg Indlæs handlinger… eller Load Actions…. Find filen, som du har gemt.
For at bruge en action markerer du den i paletten og klikker på play-symbolet nederst i paletten. I videoen herunder viser vi, hvordan du installerer og bruger en pakke med actions.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
OBS: Hvis du bruger Mac, skal du være opmærksom på, at filendelsen automatisk kan blive omdøbt fra .atn til .psb, når du henter den. Før du kan installere dine actions skal du omdøbe filendelsen ved at højreklikke på filen og vælge Omdøb eller Rename. Skriv så “atn” i stedet for “psb”, og tast Enter. Nu kan du installere filen som beskrevet.