Lysstærk optik i Photoshop

Med en stor blændeåbning i optagelsen får man en sløret baggrund, men det er ikke altid, at blænden er stor nok til, at baggrunden bliver så sløret, som man gerne vil have den. Her kommer Photoshop til hjælp.

Filteret Linsesløring laver nemlig en meget troværdig gengivelse af den sløring, som opstår i objektivet. Man kan tilmed vælge, hvilken type blænde effekten skal efterligne, ved at bestemme, hvor kantet den skal være, og hvilken form den har. Filteret kræver en del computerkræfter, så regn med lidt ventetid, når du bruger det.
For at bruge filteret skal vi dog først fritlægge hovedmotivet i forgrunden og placere personen i sit eget lag, så hun ikke påvirkes af sløringen. Derefter fjerner vi kanterne på personen i baggrundslaget. Ellers risikerer vi nemlig, at personens kanter bliver tværet en anelse ud, når vi tilfører filteret, så man kan se en skygge bag den fritlagte person.
Udover at sløre baggrunden har vi også optimeret lyset på personen, så hun træder endnu mere frem fra baggrunden.

Værktøjer:

  • Hurtigt markeringsværktøj
  • Juster kant
  • Stempelkloningsværktøj
  • Linsesløring
  • Kurver