Pep solnedgangen op

Når man åbner et raw-billede af en solnedgang, kan farverne virke matte og uden den kraft, som man oplevede i virkeligheden. Ved at justere lys og farver kan man med få trin forbedre billedet betydeligt, så det i højere grad ligner det, man stod over for, da billedet blev taget.

Her retter vi objektivfejl, lys og farver. Himlen er desuden mørk i den øverste del, men det kan man justere med Gradueret filter. Her trækker man et forløb med justeringer, som man selv vælger. På den ene side, som er markeret med en grøn streg, slår justeringerne igennem med fuld kraft, mens de ikke påvirker billedet på den anden side af forløbet, som er markeret med en rød streg. Imellem den grønne og den røde streg bliver effekten gradvist svagere.

Værktøjer:

  • Camera Raw