Det handler ganske enkelt om at indsætte en beskrivende tekst på billedet, fx et stednavn, og tilføre en autentisk reflektion i vandspejlet. Det kræver blot, at du har et flot landskabsbillede med en stor sø eller et hav som hovedmotiv. Det mest effektfulde resultat får du, hvis vandoverfladen har små krusninger og ikke er spejlblank.
Der findes enkle greb til at spejle tekst i et billede, men i dette kursus går vi skridtet videre og benytter såkaldte Smart Objects, hvor man kan arbejde med teksten i et dokument for sig. Når du gemmer noget som Smart Object, aktiveres effekten i dit landskabsbillede med det samme. Filerne er så at sige kædet sammen. Det betyder også, at du altid kan gå tilbage og ændre på de justeringer, du tidligere har lavet.
Når du laver spejlingen, er det godt at tilpasse spejlingens farve til omgivelserne, så den ikke er helt hvid.
Værktøjer:
- Vandret tekstværktøj
- Flytteværktøj
- Beskæringsværktøj
- Ren farve
- Filtergalleri
- Farvemætning
- Farveforløbsværktøj

1
Åbn et foto med en sø. Vælg Vandret tekstværktøj. Klik på Farvevælger 1. Vælg farven hvid 2. Klik OK 3. Vælg en skrift, fx Blackoak Std 4. Sæt Størrelse 5 til fx 72 pkt. Klik i billedet, og skriv fx Canada. Vælg Flytteværktøj. Ryk teksten, så den er midt i billedet. Tast Ctrl + T. Træk opad i tekstboksen, så den bliver højere. Her passer en forøgelse på 175% 6. Tast Enter.

2
Højreklik på laget Canada 1, og vælg Dubler lag… 2. I boksen skriver du SmartObj 3 ved Som. Ud for Dokument 4 vælger du Nyt. Ved Navn 5 skriver du også SmartObj. Klik på OK 6. Vælg Beskæringsværktøj. Beskær det nye billede tættere til skriften. Tast Enter. Vælg Filer 7 og Gem som…. Klik på Gem 8 i boksen og på OK i den næste boks.

3
Vælg igen landskabsbilledet. Højreklik på laget Canada 1, og vælg Slet lag 2. Klik på Ja 3. Vælg Filer 4 og Placer sammenkædet…. Vælg filen SmartObj.psd 5, og klik på Placer 6. Tast Enter. Gentag 4, 5, og 6. Nu har vi to tekstlag. Flyt den ene tekst ned under den anden med piletasterne. Højreklik på den nederste tekst, og vælg Vend lodret 7. Tast så Enter.

4
Vælg igen billedet SmartObj.psd. Klik på Opret ny udfyldning eller nyt justeringslag 1, og vælg Ren farve... 2. I boksen vælger du farven sort 3. Klik OK 4. Træk laget nederst i lagpaletten 5. Tast Ctrl + S. Vend tilbage til landskabsbilledet. Hold shifttasten nede, og klik på begge SmartObj-lag 6. Sæt blandingstilstanden til Skærm 7.

5
Markér det øverste lag 1. Vælg Filter 2 og Filtergalleri…. Under Forvræng vælger du Krusninger 3. Sæt fx Krusningsstørrelse 4 til 3 og Krusningshøjde 5 til 10. Klik OK 6. Vælg Filter 2, Sløring og Gaussisk sløring.... Sæt Radius 7 til 2,0. Klik på OK 8. Tast Ctrl + U. Markér Farvelæg 9. Sæt Lys 10 til fx -65, Farvemætning 11 til 25 og Farvetone 12 til 224. Klik på OK 13.

6
Den spejlede tekst er for bred. Tast Ctrl + T. Klik OK. Træk tekstboksens venstre side indad 1. Tast Enter. Nu står teksterne på linje. Vælg Flytteværktøj. Marker begge SmartObj-lag 2. Flyt teksten ned i vandet. Markér det øverste lag 3. Klik på Tilføj lagmaske 4, og vælg Farveforløbsværktøj. Markér Lineært farveforløb 5. Tast D og X, så forgrundsfarven er sort 6. Træk en streg fra midt i vandet til toppen af den øverste tekst.