20 år er kommet og gået, men Digital FOTO er her stadig. 

© Shutterstock

Digital FOTO fylder 20 år

Da det første nummer af Digital FOTO kom på gaden i 2003, var der ikke mange, der troede på, at vi ville eksistere 20 år senere. Meget er sket siden, men vi er her i den grad stadig.

16. april 2023 af Nicolai Knudsen

2003. George Bush og USA fanger endelig Saddam Hussein, Den føderale republik Jugoslavien omdøbes til Serbien og Montenegro og det første Digital FOTO blad kom på gaden. 

Digital FOTO udkommer stadig, men utrolig mange ting er sket siden blad nummer 1 udkom den 16. april 2003. I første omgang udkom vi kun i Danmark, Sverige og Norge, men Finland kom også hurtigt med på bølgen. 

I denne artikel vil vi kigge lidt nærmere på de seneste 20 års udvikling. 

349 

Så mange forskellige numre er kommet på gaden. Da blad nummer 1 kom på gaden blev det anmeldt i det danske dagsblad, Politikken, der roste den første udgivelse, men samtidig såede tvivl om, der ville være nok at skrive om. 349 forskellige blade viser, at der har været masser at skrive om. 

Skiven blev forældet og Fordelszonen tog over

En stor del af Digital FOTOs dna har altid været ekstra digitalt indhold. I de første 12 år fulgte der en cd med hvert nummer af bladet, hvor læserne kunne se billeder taget med testede kameraer, installere programmer og få undervisning. 

i 2015 var cd-formatet dog ved at være forældet. Mange computere blev solgt uden cd-drev og det førte til Fordelszonens fødsel. Her finder man videoer, e-bøger, lommeguider og mere, og næsen 75% af alle abonnenter bruger Fordelszonen. 

Vi har været verden rundt med læsere

Vi har flere gange været på spændende læserrejser, hvor der blev fotograferet løs på flotte destinationer. Blandt destinationerne kan nævnes USA, Galapagos, Svalbard, Grønland og Egypten. 

Farvel og tak

Ikke alle i fotoverdenen har overlevet de forgangne 20 år. 

Kodak var en mastodont inden for analog foto fra 1892 og frem til 1990'erne, men selvom de var først med visse digitalkameraversioner, gik udviklingen for stærkt. i 2012 gik firmaet konkurs og droppede alle digital- og videokameraer. 

I dag er Kodak genopstået, men udelukkende med fokus på analog og print. 

Der er med andre ord sket meget på 20 år. Hvis du vil se, hvordan magasinet ser ud nu, kan du se vores mange tilbud her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...