Erling Østergaard er pensioneret rektor fra Viborg Katedralskole, og han har fotograferet, siden hans far i 1950’erne introducerede ham til et førkrigsboxkamera, der siden blev afløst af et 24 x 36 Voigtländer-kamera.
I dag skyder Erling med Nikon Z 5.
Gennem de sidste 15 år har Erling hvert år lavet en stor bog i billeder og tekst om året, det gik.
De handler om årets hverdage i regn og solskin, fester, rejser og gode stunder, men de dårlige oplevelser er også med – fx da Erlings kone i 2021 fik konstateret kræft.
Erlings årbøger er smukke, men ikke et skønmaleri.

Formålet er at fastholde i hukommelsen, hvad der var stort, tåbeligt og glædeligt både i familien og i et større perspektiv. Bøgerne bliver læst og kommenteret igen og igen af familie og venner.
© Erling ØstergaardErling fotograferer hele året, og han har altid sin kamerataske med sig. Han skyder altid i raw-format, fordi det på den måde er nemmere at redde et halvskidt billede, hvor motivet er godt, men lyset fx er dårligt.
Alle billeder indlæser Erling i programmet Fotos på hans MacBook.
Erling har mapper for hver måned og herunder albums med et karakteriserende navn.
Han ser alle billeder igennem og sletter typisk 80-90 procent med det samme.
Erling benytter Pixum til at få lavet fotobogen.
Han vælger størrelse XL, 38,2 x 29,0 cm og i hardcoverindbinding. Papiret skal være fotopapir – enten glans eller mat.

Årbogen er kronologisk opbygget og kreeres løbende, for at det ikke skal blive en uoverskuelig opgave.
© Erling Østergaard
Erlings kone, Anne Marie, er på svampejagt i efterårsskoven ved Mejlgaard Slot.
© Erling ØstergaardER DIT PROJEKT DET NÆSTE?
Alle kan deltage, og vi sætter en spændende præmie på højkant, der afsløres senere.
Send billede(r) og et par linjer til os og Skriv “Årets Læserprojekt 2023” i emnefeltet.