Bo Belvedere er 65 år, og han har fotograferet gennem 58 år. Til hverdag er han bjergguide, rejseleder og forfatter til flere bøger om bjerge og fotografi. Efter at være skiftet udelukkende til at tage digitale billeder i 2002 vendte han tilbage til analoge kameraer igen i 2016.
Bo er vil med at eksperimentere, og det betyder, at han har skudt billeder med rigtig mange atypiske kameraer. Både kameraer, han selv har bygget, og kameraer han har ombygget.
Pinhole-fotografering er en fotogenre, hvor der ikke er noget objektiv på kameraet. Man kan købe færdige pinhole-kameraer, man sætter film i, men det er også muligt at ombygge kameraer – eller lave sit helt eget.
De billeder, man skyder, bliver til via et lille hul i kameraet. Lyset trænger ind i kameraet og motivet aftegnes på de lysfølsomme film. Der er ingen hjælp at hente, da alt foregår manuelt, så man skal fx også udregne lukkertiden selv.
Selve teknikken stammer fra verdens første kamera – nemlig et camera obscura, og det var med samme teknik, at Nicéphore Niépce tog verdens første fotografi i 1826. Bos hjemmelavede kameraer bygger på samme teknik.
ER DIT PROJEKT DET NÆSTE?
Alle kan deltage, og vi sætter en spændende præmie på højkant, der afsløres senere.
Send billede(r) og et par linjer til os og Skriv “Årets Læserprojekt 2023” i emnefeltet.