Rene Wendts billede fra fugleskjul.

Rene havde længe forgæves forsøgt at fotografere rovfugle. En hel dag i fotoskjul ved Svendborg gav endelig gevinst.

© Rene Wendt

Nomineret til årets læserprojekt 2022: Luftens kødædere fra fotoskjul

Lang ventetid gav gevinst, da Rene Wendt sad i fotoskjul en hel dag. Billederne viser Danmarks mest udbredte rovfugl.

Rene Wendt er uddannet skov- og landskabsingeniør, men hans helt store passion er foto. 

Særligt dyre- og naturfoto er Renes foretrukne disciplin.

Rene havde længe forsøgt at få gode billeder af danske rovfugle i Tokkekøb Hegn på Nordsjælland. 

Fuglene er dog ret sky, og det er som at finde en nål i en høstak. 

Derfor besluttede han sig for at booke en fuld dag i et skjul i nærheden af Svendborg.

Rene Wendt

Rene fortæller, at det i nogles øjne er en lille smule snyd at bruge fotoskjul, men situationen kræver alligevel, at han har styr på sit kamera, når det virkelig gælder.

© Rene Wendt

Der var første gang, Rene fotograferede i skjul, så han afprøvede lidt forskellige teknikker derhjemme i haven på den afstand, han regnede med at fotografere i skjulet.

Det viste sig at være en god øvelse, da det gjorde ham mere sikker på, hvordan han skulle indstille mit kamera, når fuglene begyndte at lande foran skjulet.

Rene satte sig i skjulet før solopgang, og dagen sluttede en time efter solnedgang. 

Det er vigtigt, at fuglene ikke ser fotografen, da de i så fald kan forbinde ådslet med fotografen og dermed blive tilvænnet menneskelig kontakt.

Billederne er taget med et Nikon D5 og et Nikon D850 med objektiver på 300 mm F2.8 og 400 mm F2.8. 

Rene anvendte også telekonverterne TC 14 og TC 20 for at sikre billeder, hvor motivet fylder rammen uden beskæring.

Rene Wendts billede fra fugleskjul.

En grønlig baggrund får musvågens fjerdragt til at stå tydeligere frem.

© Rene Wendt
Rene Wendts billede fra fugleskjul.

Musvågen rystede pludselig hovedet, og så var en lukkertid på 1/200 sekund ikke nok til at fryse motivet. Til gengæld fik Rene et billede med bevægelse, der tydeligt viser regnvejret.

© Rene Wendt

ER DIT PROJEKT DET NÆSTE?

Alle kan deltage, og vi sætter en spændende præmie på højkant, der afsløres senere.

Send billede(r) og et par linjer til os og skriv “Årets Læserprojekt 2023” i emnefeltet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...