Den fascinerende verden under havet er fokus for den årlige fotokonkurrence, Underwater Photographer of the Year. Årets vinder er netop kåret blandt mere end 6500 deltagerfotos.
Sætter fokus på vigtigt emne
Svenske Alex Dawson modtog prisen for et tankevækkende billede af en dykker. der under den grønlandske is undersøger resterne efter en hvaljagt. Juryen begrunder afgørelsen med, at Dawson, under ekstremt vanskelige forhold, får sat fokus på vores behandling af jordens store pattedyr.
Konkurrencen er inddelt i 13 kategorier. Amerikanske Lisa Stengel fik blandt andet titlen som årets Up & Coming Underwater Photographer for hendes billede af en mahi-mahi, der fanger en sardin i Mexico.