Vær med til at kåre Nordens mest fotogene fugl

Du kan sammen med fire nordiske fuglefotografer afgøre, hvilken fugl der gør sig bedst på billeder. Der er præmier for mere end 50.000 kroner.

© Digital FOTO

Fugle er et af de absolut mest populære motiver. Hver gang vi skriver om fuglefotografering, får vi ekstra positiv respons, og emnet er også helt i top på redaktionen, der gerne tager ud med teleobjektivet for at fotografere alt fra småfugle til kongeørne.

De fleste fugle er fotogene, men vi har alle vores favoritter. Nogle er til rovfugle, andre til de mindre i haven, og så er der dem, der går efter de sjældne, der er ekstra svære at fotografere.
For at finde ud af, hvilken fugl der er mest attraktiv for fotografer, har vi besluttet os for at undersøge sagen nærmere i den kommende tid.

Du kan nominere og stemme

Vi har bedt fire nordiske og meget erfarne fuglefotografer om at nominere fem fugle hver. De fire fotografer er Staffan Widstrand fra Sverige, Floris Smeets fra Norge, danske Carsten Siems og finske Mikko Oivukka.Alle vores læsere i hele Norden får også mulighed for at nominere fugle, og derefter er det op til jer læsere at kåre den mest fotogene af dem alle.

Det hele munder ud i en stor kåring af Nordens mest fotogene fugl, hvor vi udsender en pressemeddelelse til medier og interesseorganisationer i både Danmark, Sverige, Norge og Finland, så den vindende fugl får den hæder og ære, den fortjener.

Vind fotoudstyr for mere end 50.000 kroner

I forlængelse af hele forløbet med at nominere, stemme og kåre Nordens mest fotogene fugl, inviterer vi senere på året alle til at deltage i en stor fotokonkurrence med lækre præmier for mere end 50.000 kroner fra Sony.

I Digital FOTO nr. 2/2024 og fremefter, kan du læse mere om både kåring og fotokonkurrencen, hvordan du deltager og programmet for hele denne begivenhed, som kommer til sætte masser af fokus på fuglefotografering her i 2024.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af denne spændende nominering, afstemning og fotokonkurrence, kan du få et godt tilbud på magasinet Digital FOTO her.

Så kan du følge hele vores kampagne om Nordens mest fotogene fugl i de kommende numre.