Den forfærdelige fornemmelse af at miste dyrebare billeder, fordi man har lavet en dum fejl, er nærmest noget af det værste, vi kan komme i tanke om.
Når det er sket for os, er det ofte fordi, der har været en blind vinkel – en mulighed for at dumme os, som vi aldrig havde forestillet os.
Hver gang har det givet os en erfaring, som vi har kunnet lære af, heldigvis uden i de fleste tilfælde at betale alt for dyrt for det.
Her får du ikke bare historien om vores dumheder, så du kan slippe for at gøre de samme fejl, men også opskriften på at redde skindet, hvis det alligevel skulle ske.
Overskrev gyldne gadeskud
Efter at have skudt street fotos i byens gader en hel formiddag, var vores hukommelseskort fyldt op. Intet problem – vi havde flere med, så det var jo bare at skifte til et tomt kort. Vi tog alle kort ud af tasken for at vælge det bedste. Da vi havde udset os det rette, satte vi det i kameraet, formaterede det og skød videre.
Efter lidt tid slog tanken os, at kortet vi havde sat i kameraet måske var det kort vi havde haft i kameraet hele formiddagen og var fyldt op med gyldne skud. Det løb os koldt ned ad ryggen, da vi tog det ud og indså, at det faktisk var tilfældet.
Vi lagde det i tasken igen og satte et andet kort i med et spinkelt håb om, at vi måske kunne redde en del af formiddagens billeder på trods af, at kortet var formateret og en del nye billeder var skudt på det.
Da vi kom hjem, gik vi i gang med redningsprocessen. Vi hentede det gratis program Recuva, som heldigvis kunne hente en del af de tabte billeder frem igen. Læs hvordan du bruger programmet her.
Udbrændt havørn i storbyen
Det kan være småt med muligheder for at fotografere fugle, når man bor midt i storbyen, men småfugle kan man altid finde i baggården. Dem havde vi i sigte en dag, da vi testede et superteleobjektiv.
Kameraet var indstillet manuelt til en eksponering, der passede, når vi fotograferede ind i krattet, hvor fuglene sad. Det var småt med lys, så ISO var skruet op på 3200.
Mens vi står i vinduet og fotograferer ud i gården, fløj en fugl over os. Vi tænkte, at den da også skal have et skud. Vores første tanke var, at det måtte være en måge, men da vi ser den gennem søgeren med en brændvidde på 700 mm, går det op for os, at det er intet mindre end en havørn. Et helt vanvittigt motiv at få i sigte fra en stuelejlighed i byen.
Vi pressede udløseren i bund og fik en masse skud, men hvad vi glemte var at få rettet eksponeringen, som var indstillet efter et mørkt krat. Nu skød vi op i en lys himmel og resultatet var derfor voldsomt overeksponerende billeder. Faktisk var de næsten helt udbrændte. Med hårdhændet redigering, hvor vi bl.a. trak eksponeringen ned og kontrasten op, fik vi dog billeder frem, hvor man kunne se ørnen - ikke kønne billeder, men havørnen over storbyens tage var trods alt dokumenteret.
Udover disse skud gik vi fra denne bommert med en lektie om altid at fotografere fugle med auto ISO. Du skifter ofte lynhurtigt mellem forskellige lysforhold for at følge de dynamiske motiver - med auto ISO aktiveret kan kameraet selv regulere eksponeringen, så du er relativt sikker på balancerede billeder.
Plettet solnedgang
Det er de færreste fotografer, der kan modstå en flot solnedgang. En sensommeraften var vi taget til stranden for at fotografere blodmåne. Før den indtog himlen, prydede en flot solnedgang udsigten i den modsatte retning. Vi rettede kameraet den vej og tog en masse skud med kameraet indstillet til en ret lille blænde for at få fine stråler i solen.
Vi havde dog ikke nået at få tørret objektivet af. Da vi kom hjem og åbnede billederne på vores computer, kunne vi derfor se tydeligere pletter på billedet. Sådanne pletter bliver især tydelige, når man skyder med lille blænde.
Heldigvis var der tale om simple sorte pletter, placeret på den relativt simple baggrund, som himlen udgjorde. Derfor var det forholdsvist nemt at slippe af med dem i Lightroom Classic. Ved at male pletter op og fjerne dem med Remove-værktøjet stod himlen ren og pletfri frem. Vi deaktiverede Use generativ AI, da man ofte får et mere naturligt resultat uden denne funktion, når operationen er så simpel som her.
Vi endte med fine og pletfrie billeder, men havde sluppet for redigeringsarbejdet, hvis vi havde haft pudsekluden fremme som det allerførste, inden vi gik i gang med at fotografere.
Glemte kortet
Den sidste bommert er en af dem, man virkelig kan slå sig i hovedet over, for det er enormt surt, hvis du er kørt langt, endelig står foran et pragtmotiv, men ... har glemt hukommelseskort.
De færreste kameraer giver mulighed for at gemme billeder internt, så uden hukommelseskort, ingen billeder. Der er ikke meget at gøre, når du er i situationen, udover at du kan gribe til din mobiltelefon og få det bedste ud af det kamera, den har.
En løsning, vi har udviklet for at undgå situationen er simpelthen at sørge for altid at have et tomt hukommelseskort i lommen af vores jakke. Skulle uheldet være ude, og vi glemmer at få det med, har vi således altid en reserve.
Det er i øvrigt en ting, der også kan ske med batteriet. Vi har før sat batteriet til opladning inden turen og så glemt at få det med. Har du et reservebatteri, så læg det i jakken, eller om ikke andet i din fototaske, så der en chance for at du har strøm, selv om du skulle glemme at få batteri i hjemmefra.