Frostvejr er en ren gevinst for fotografer. Uanset om dine omgivelser ligger begravet under en tyk dyne af sne eller blot er blevet pudret med et glitrende lag rimfrost, giver minusgraderne dig mulighed for at tage smukke billeder, der emmer af vinter – og så er de lave temperaturer faktisk også skyld i, at vi indimellem står op til de mest fascinerende syn, der kalder på at blive fotograferet. Du kan se hvilke nederst på denne side.
Der er med andre ord ingen grund til at gå i dvale i vintermånederne, for lige udenfor står motiverne i kø – både de traditionelle, du tager hvert år, og de sensationelle, du aldrig har fået før. Har du brug for flere grunde? Hvad med at sneen bliver til en gigantisk reflektor, der gør, at du slet ikke behøver at bekymre dig om at få nok lys i billedet? Selv om aftenen er det faktisk ret lyst mange steder, da også gadelygter, vinduer og andet kunstigt lys reflekteres i sneen.
En anden fordel er, at solen står lavere på himlen hele dagen, og derfor skal du ikke kæmpe med hårdt lys, voldsomme kontraster og flade farver. Alligevel er det en fordel at planlægge fotograferingen omkring daggry og skumring. Når solen befinder sig lavt på himlen, skal dens stråler nemlig trænge igennem flere luftlag, end når den hænger lige over hovedet på os, og det giver gode chancer for spektakulære solopgange og solnedgange på denne årstid.
Stil skarpt på detaljen
Husk at kigge efter detaljer, når du er ude i naturen. Rimfrost på visne blade, håris på våde grene og isblomster på kolde ruder er eventyrlige motiver, der kan findes overalt. Det kan også være noget så simpelt som at gå tæt på overfladen i en frossen sø eller vandpyt og stille skarpt på de flotte teksturer i isen.
Vær opmærksom på, at den nyfaldne sne kan drille dit kamera. Hvis du bruger et hel- eller halvautomatisk program som fx Av, kan du fx komme ud for, at sneen i dine billeder bliver grålig, fordi kameraet ser de hvide områder som overeksponerede. Her skal du sætte ind med eksponeringskompensationen, der typisk indstilles på knappen med symbolet +/-. Vælg +1 eller +2, afhængigt af hvor lyst der er. Normalt anbefaler vi, at du hellere undereksponerer end overeksponerer billederne, men når det gælder vinterlandskaber, er det lige omvendt. Her er det bedre, at sneen brænder lidt ud, end at den bliver grå.
Også den automatiske hvidbalance kan få problemer i sneen, især hvis solen skinner, og himlen er klar og blå. For at undgå at dine billeder får et blåligt farvestik, kan du indstille hvidbalancen til fx 4000 K, tage et testbillede, justere hvidbalancen og tage et nyt testbillede, indtil du rammer den temperatur, hvor sneens farve er tættest på hvid.
Vinterens kulde kan også sætte både fotograf og udstyr på prøve, men heldigvis er der i dag mange kameraer og objektiver, der er vejrforseglede, og ellers er der flere nemme og billige måder, du kan beskytte dit grej på.
Fx kan du forlænge levetiden på dit kameras batteri ved at undgå at bruge lcd-skærmen, så meget du kan. Det kan være svært, hvis du har vænnet dig til hele tiden at tjekke histogram eller billeder, men hvis dit kamera har elektronisk søger, kan det som regel også indstilles til at vise alt dette i søgeren, og det sluger mindre strøm.
Du bør også overveje, hvordan du opbevarer dit kamera, når du tager det med indenfor efter en kold fototur. Den pludselige overgang fra kulde til varme kan nemlig danne kondens i objektiv og kamera, hvilket kan skade elektronikken. Put derfor altid kameraet tilbage i kameratasken eller i en plastikpose, som du lukker tæt, og lad det blive der, indtil det er varmet op.
1. Rimfrost
En enkelt kold og vindstille nat kan indhylle naturen i et fint lag rimfrost. Det er et ret almindeligt fænomen i begyndelsen og slutningen af vinteren, og det kræver kun et par frostgrader. Ved klare nætter kan rimfrosten blive liggende i flere dage.
2. Sørøg
Når det bliver rigtig koldt, kan du opleve, at vandoverfladen på havet eller i en sø ser ud, som om den koger. Fænomenet kaldes sørøg, og det opstår typisk først, når temperaturen er under 10 frostgrader. Her vil det varmere vand fordampe i den koldere luft og danne røgsøjler, der kan blive op til en meter høje.
3. Overisning
På meget kolde dage med kraftig blæst kan du opleve, at moler, rækværk, bænke og andre genstande, der er tæt på kysten, er pakket ind i et tykt lag is. Fænomenet opstår, når lufttemperaturen falder, samtidig med at havets temperatur stadig er så høj, at vandet ikke fryser til is. Når bølgerne slår mod kysten, vil vandet øjeblikkeligt danne et panser af is, og det kan give flotte, fremmedartede billeder.
4. Isskruninger
Hvis havvandet fryser til is, kan der en sjælden gang imellem opstå isskruninger. Det sker kun, når en længere periode med frost bliver efterfulgt af flere dage eller uger med hård blæst. Blæsten skubber de drivende isstykker sammen langs kysterne, hvor de kan tårne sig op i flere meters højde og ligne isbjerge.
5. Bisole
Især om vinteren kan du være heldig at spotte en eller to lysende pletter på hver side af solen. Det sker dog ret sjældent, for det kræver blandt andet, at skyerne har en temperatur på omkring -40 grader, så vanddråberne bliver til iskrystaller. Afhængigt af hvordan iskrystallerne ligger, kan fænomenet vise sig som lyspletter eller hele glorier rundt om solen.
Bliv klar til vinteren
Frostvejret kan give en række fotomæssige forhindringer, men dem kan du komme udenom med det rigtige udstyr.