6 skudsikre kompositionsregler

Du kommer langt med det gyldne snit. Men du kommer endnu længere med disse seks strategier i baghånden, så du altid kan komponere dig til et fængende resultat. Her forklarer vi, hvorfor reglerne virker, og hvornår du skal bruge dem.

© Mohd Razz Rozzfaisal / Shutterstock.com

Tredjedele på ren baggrund

Derfor virker den:  Rent ­visuelt er det mere tiltalende, når hoved­motivet befinder sig en smule til højre eller venstre for billedets midte. På den måde tvinger kompositionen nemlig blikket til at følge motivet igennem billedet, og selv om det sker i løbet af et split­sekund, er det noget, der får billedet til at virke mere interessant for den, der ser på det. Samtidig sørger den enkle, ­harmoniske baggrund for at samle fokus omkring hovedmotivet.

Her skal du bruge den:  Landskaber, eftersom du kan placere horisonten langs en af de vandrette linjer og eventuelle lodrette elementer langs en af de lodrette linjer. Vil du fremhæve forgrunden i billedet, skal du lægge horisonten langs den øverste linje. Modellen egner sig også godt til portrætter, hvor du vil få den største effekt, hvis du placerer øjnene der, hvor linjerne krydser hinanden. Det fungerer desuden bedst, hvis personens blik peger ind i billedet.

© Mohd Razz Rozzfaisal / Shutterstock.com

Trekant

Derfor virker den:  Ligesom den diagonale linje kan ­trekanten skabe enten stabilitet eller ustabilitet i et billede – også selv om den kun er antydet svagt. Står trekanten med spidsen opad, tilfører den stabilitet, mens en spids, der vender på siden ­eller nedad, giver ustabilitet. Samtidig vil trekanten lede blikket frem og tilbage mellem de tre vigtigste elementer i billedet.

Her skal du bruge den:  Familiebilleder, gadebilleder og ­dyrebilleder, hvor der sker en masse i billedet, og du derfor har let ved at finde tre elementer, der danner en trekant.

Den skrå linje

Derfor virker den:  I den virkelige verden er de ­fleste ting enten horisontale ­eller ­vertikale. Vi er ikke vant til at støde på diagonale ­linjer, og derfor vil de ubevidst antyde ­ustabilitet, hvilket skaber ­dynamik og spænding. Ved at indarbejde diagonale linjer i dine motiver kan du altså skabe mere interessante billeder.

Her skal du bruge den:  Makrobilleder, hvor du vil kunne bruge et blad, der giver øjet en retning at følge. Af samme grund er fuglebilleder også ideelle, da de ofte involverer en gren. Landskaber med veje eller skråninger er ligeledes oplagte.

Tredjedele med forgrund

© De Visu / Shutterstock.com

Derfor virker den:  En ­forgrund, hvor der sker noget, ­springer i øjnene med det samme og tvinger den person, der kigger på billedet, til at orientere sig for at finde ud af, hvad hovedmotivet er. En dramatisk forgrund kan derfor skabe en ­følelse af action i billedet, som gør det mere interessant – og så kan den evt. også bruges til at skjule uønskede elementer i baggrunden.

Her skal du bruge den:  Rejse- og reportagebilleder, hvor det gælder om at indfange en stemning af virvar og aktivitet. Den kan også bruges til portrætter i helfigur, hvor den skaber bevægelse og kontrast til den stillestående model.

© De Visu / Shutterstock.com

Det negative rum

 Derfor virker den:  Positivt rum er de dele af ­billedet, der skiller sig ud fra omgivelserne, altså dit hovedmotiv og eventuelle andre områder med bemærkelsesværdige detaljer. Negativt rum er de dele af billedet, der ikke skiller sig ud, fordi de ikke har nogen detaljer, fx en blå himmel eller en tom mark. Når det negative rum dominerer, skaber det en følelse af tomhed i billedet, hvilket tilfører det dramatik. Det negative rum kan også tilføre et strejf af mystik, fordi det fortæller dele af historien om motivet, men ikke den hele.

Her skal du bruge den:  Landskaber og solnedgange, som i sig selv er ­fortærskede motiver, men som kan blive til ­spændende billeder med denne kompositionsmodel. Det kunne fx være ved at vise et lille træhus midt i vildmarken ­eller bruge silhuetten fra en telefonmast som kontrast til himlens sarte farver.

Indramning

© posztos / Shutterstock.com

Derfor virker den:  Indramningen er en af de mest ­populære kompositionsmodeller, fordi den er nem at bruge, og fordi den både kan drage blikket hen mod hovedmotivet, skjule rodede baggrunde, give billedet dybde og fortælle en historie, der giver billedet en kontekst. Rammen behøver ikke omslutte motivet fuldstændigt for at være effektiv – den kan fx sagtens bestå af et par grene, der stikker ud i toppen af billedet.

Her skal du bruge den:  Landskaber eller populære ­turistattraktioner, hvor du gerne vil have et anderledes og mere unikt billede. Modellen er også velegnet til festlige begivenheder, fx bryllupper, hvor der er mange mennesker samlet, og du gerne vil isolere én eller to personer i billedet, men samtidig give indtryk af, at der er liv omkring vedkommende.

© posztos / Shutterstock.com