8 fotogene fænomener – og hvordan du skyder dem

En halo er en lysende ring rundt om solen. Eller månen for den sags skyld. En lysende cirkel om solen er forholdsvis almindelig og kan forekomme hele året, men oftest om sommeren. Den opstår, fordi sollyset passerer og brydes i iskrystaller højt oppe over jorden. Haloer dukker ofte op, når en varmfront er på vej, og dækket af de højtliggende cirrusskyer er tyndt.

Brug blændeprioritet F8.0, lysmåling Spotmåling og hvidbalance Overskyet.

Det er forståeligt, at fortidens sømænd troede, der var noget magisk på vej, når deres skib blev indhyllet af lysende morild. I virkeligheden er det millioner af små organismer, der udsender blåligt lys på grund af en kemisk reaktion, når de stresses eller forstyrres – fx af bølgerne. I Danmark er det ofte furealger, der forårsager morild, og det opstår gerne efter en varm dag, hvor vandet er oppe på 18-19 grader. Hold øje med, om vandet er rødligt af alger i løbet af dagen. Pak din vidvinkel og et stativ, og sæt kurs mod kysten, fjorden eller havnen.

Brug størst mulige blænde, en lukkertid på mellem 15 og 30 sekunder og Auto ISO.

Når tusmørket indfinder sig på en vindstille aften, og temperaturen falder efter en ellers varm dag, begynder mosekonen at brygge. Den kolde luft samler sig over den varme jord, og et tæt lag tåge bliver dannet. Det giver et særligt blikfang i landskaber som moser, lavninger og fugtige enge. Mosekonebryg ses mest om aftenen, men opstår undertiden også lige efter solopgang, fordi temperaturen fortsætter med at falde natten over. En vidvinkel vi give dig et klassisk landskabsskud, men vil få tågen til at se svagere ud, hvorimod komprimeringen fra en tele har god effekt i tåge. Med en drone kan du få et anderledes kig på den tåge over landskabet. Flere nyere droner er udstyret med både vidvinkel- og teleobjektiver, så du selv kan skifte under flyvningen.

Brug manuel fokus, blændeprioritet med en blænde på F8.0, ISO 100 og evt. en lav Kelvin-værdi for et køligere udtryk.

En meteorsværm giver gode chancer for at fange et godt skud, og samtidig er det et forholdsvis tilgængeligt fænomen. Faktisk er Lyriderne lige om hjørnet, når du sidder med dette blad. I Fordelszonen kan du hente vores astrokalender og se, hvornår du kan opleve meteorsværme og andre flotte fænomener på himlen. Skan QR-koden for direkte link.

Meteorerne udspringer fra det stjernebillede, de er opkaldt efter, så du kan med fordel identificere lokationen på himlen på forhånd. Brug en vidvinkel, stativ og en fjernudløser eller timer. Sæt fokus på uendeligt, og drej lidt tilbage, til stjernerne bliver helt små og dermed skarpe.

Brug manuelt program, F3.5, 25 sekunder og ISO 3200 samt 4000 Kelvin.

Titusindvis af stære samles om foråret og om efteråret i flokke kort før solnedgang. Den spektakulære flyveopvisning, hvor de bevæger sig i formationer som et stort kunstværk, kaldes sort sol, og fænomenet kan bl.a. opleves ved Tøndermarsken i Sønderjylland. Fuglenes overnatningsområder ændrer sig hele tiden, så hold dig orienteret hos lokale guider og fx på visitsonderjylland.dk.

Brug 1/1250 sekund, serie, kontinuerlig fokus, fokusområde Bred.

Den almindelige, men alligevel eventyrlige regnbue giver et ekstra drys magi til et landskabs- eller bybillede. Den opstår, når solens stråler rammer vanddråber i luften, hvor lyset reflekteres som i et prisme. Derfor ser man typisk regnbuer, når det regner, samtidig med at solen skinner. Du er bedst forberedt med solen i ryggen, mens du ser frem i retning mod en byge. Regnbuer er størst – eller rettere; du kan se mest af dem – når solen står lavt. Det vil sige ved solop- eller nedgang, eller om efteråret, hvor solen selv midt på dagen ikke når mere end 17 grader over horisonten. Kan du kun se et mindre udsnit af regnbuen, kan du med fordel komponere med en forgrund. Med en tele kan du komprimere motivet og komponere, så regnbuen rammer et bestemt element som fx en bygning. Et pol-filter fremhæver farverne, men kan også blokere de refleksioner, der skaber buen, så hold godt øje.

Brug blændeprioritet, F8.0 og Auto ISO.

En “himmel i brand” med pink, lilla og røde nuancer kan både forekomme om morgenen og om eftermiddagen, så længe solen står lavt. Kig efter mange skyer, men helst ikke lige over horisonten. En vigtig faktor er også, at der skal være partikler i luften til at opsluge de blå toner af sollys. Det kan være røg, dråber eller støv. En høj luftfugtighed hjælper også med at absorbere de rødlige nuancer, så himlen bliver mere lilla eller rosa.

Brug blændeprioritet, F8.0 og spotmåling. Mellem fokusfelt (placeres 1/3 ude).