Sådan analyserer du et pressefoto

Et pressefoto er et fotografi, der viser en aktuel begivenhed, ofte som supplement til en nyhedstekst eller en artikel i en avis eller et magasin. I en analyse er det vigtigt ikke blot at forholde sig til personer og handlinger på billedet men også komposition og tematik

Et pressefoto har ofte flere lag end man umiddelbart ser.

Der findes mange kategorier af pressefoto.

© Shutterstock.

Et pressefoto fungerer ofte som supplement til en artikel, men gør mere end blot at underbygge teksten. I analysen af et pressefoto er der mange lag at dykke ned i. Her gennemgår vi de klassiske genrer inden for pressefoto og forklarer, hvordan du analyserer dem.

Nyhedsfoto

Et nyhedsfoto knytter sig til en aktuel begivenhed og har ofte et klart og umiddelbart udtryk, hvor begivenheden vises direkte og uden iscenesættelse. Det er selve situationen, der er det vigtigste her. Lys og komposition er mindre vigtigt end at fange det perfekte øjeblik.

Hvordan analyserer man et nyhedsfoto?

Når du analyserer et nyhedsfoto, skal du først og fremmest se på, hvilken begivenhed det viser, og hvordan man vælger at fremstille den. Selvom de visuelle virkemidler sjældent er gennemarbejdede, er billedet højst sandsynligt valgt ud fra en større serie skud og bevidst beskåret for at underbygge nyhedshistorien.

Heri ligger nogle valg, som du må redegøre for i en god analyse af et nyhedsfoto. Hvor tæt er vi på eventuelle personer, hvordan er deres mimik, fra hvilken vinkel er motivet skudt?

Forklar med din analyse, hvorfor man har prioriteret netop dette billede, og hvad det specifikt gør for at underbygge historien.

I denne type pressefoto spiller de æstetiske virkemidler ikke en stor rolle.

Et øjebliksbillede, der viser fanger en konkret begivenhed.

© Shutterstock.

Reportagefoto

Et reportagefoto viser virkeligheden, men ofte med et følelsesmæssigt eller holdningsladet præg. Fotografen har et budskab og vil fortælle en historie. Ofte indgår billedet i en større serie af reportagefotos med samme tematik.

Der er tænkt over komposition, lys og vinkling og denne type pressefoto har derfor ofte en høj æstetisk kvalitet.

Hvordan analyserer man et reportagefoto?

Du skak redegøre for hvilket budskab fotografen vil udtrykke med sit billede. Hvilke virkemidler anvendes for at opnå dette? I hvilken grad går fotografen aktivt ind i historien og sætter en subjektiv agenda, som måske ikke med objektivt er der? Eller med andre ord, i hvor høj grad er der tale om manipulation?

Følelser er ofte fremtrædende i denne type pressefoto.

Der er arbejdet mere den visuelle stil og billederne har ofte en klar tematik.

© Shutterstock.

Hverdagsfoto

Denne type pressefoto portrætterer en bestemt gruppe mennesker. Det kan være ældre mennesker, socialt udsatte, soldater eller andre grupper, hvor billeder af deres hverdag giver et indblik i deres liv og sætter fokus på sociale skævheder m.m. Billederne har ofte karakter af portrætfoto.

Hvordan analyserer man et hverdagsfoto?

Her gør meget af det samme sig gældende her, som i analysen af et reportagefoto: Hvor meget af fotografens egen agenda afspejles i måden situationerne er gengivet og billederne udformet? Er der en udpræget sympati for personerne eller det modsatte? Og hvordan giver det sig til kende i billedernes motiver og virkemidler?

Her kommer man tæt på en bestemt gruppe af mennesker.

I denne type pressefoto dokumenteres hverdagen hos en bestemt gruppe mennesker.

© Shutterstock.

Sportsfoto

Her er det sporten der er i fokus. Er der en person i billedet, er det ikke nok, at han er sportsudøver, han skal også være i færd med at udøve sin sport. Billedet rummer energi, bevægelse og viser ofte et intenst øjeblik af kraftanstrengelser og følelser.

Denne type pressefoto kan til tider besidde et kunstnerisk udtryk, hvis fotografen er i stand til at udnytte panorering, bevægelsessløring, lys og komposition kreativt til at formidle sportsøjeblikket.

Hvordan analyserer man et sportsfoto?

Motivet taler typisk for sig selv, men det er værd at kigge på virkemidlerne som er brugt, da de kan være med til at fremhæve den sportslige bedrift, der er tale om.

Er der anvendt særlige kameratekniske virkemidler, eksempelvis panoreringer, for at skabe fornemmelse af fart, frøperspektiv, så udøveren fremstår med større autoritet, eller er farver fremhævet for at give mere liv?

Bevægelse og intensitet karakterisere ofte et sportsfoto.

Sporten er det afgørende element i denne type pressefoto.

© Shutterstock.

Portrætfoto

Et foto af en person, der viser karaktertræk, jobfunktion eller andet der er essentielt for vedkommende. Det kan vises konkret i form af en brandmandsuniform, hvis der er tale om en brandmand eller det kan vises mere indirekte ved eksempelvis at vise magt med et skud i frøperspektiv.

Der er tale om et opstillet og gennemarbejdet foto, hvor lys, positur og komposition er gennemtænkt til punkt og prikke.

Hvordan analyserer man et portrætfoto?

Redegør for, hvordan man ønsker at fremstille personen. Hvilke egenskaber ønsker man at fremhæve? Og hvilke virkemidler bruger man til dette? Er der tilstræbt et naturligt udtryk eller portrættet tydeligt iscenesat? Hvordan er vinkel og lys brugt for at styrke dette?

Denne type pressefoto er opstillet og gennemarbejdet.

Der er kælet for komposition og fotografiske detaljer i et portrætfoto.

© Shutterstock.