Den store guide til at fotografere mørkets dyr

Når solen går ned, begynder et helt andet dyreliv at udfolde sig end det, vi ser i dagtimerne. Tag kameraet med, når mørket falder på, og få fantastiske dyrefotos. Vi viser her, hvordan du gør.

I aftentimerne forlader ræven sin grav for at finde føde, så her er god mulighed for flotte skud.

© Julie Skiveren Andersen

Når den mørke tid er over os, betyder det ikke, at du kun kan skyde billeder inden døre. Der er mange spændende fotomuligheder udenfor på denne tid af året. Ikke mindst når det gælder vilde dyr i den fri natur.

Vores breddegrader har mange dyrearter, som primært er aktive, fra tusmørket falder på, og indtil solen begynder at stå op igen.

Udfordrer din fototeknik

Det stiller krav til kamerateknik og udstyr at få optimale billeder af nattens dyr, og så skal der ikke mindst gøres et grundigt stykke forberedelsesarbejde. Men lad dig ikke skræmme. Det er overkommeligt både i tidsforbrug og økonomi at komme i gang. Her fortæller vi alt, du skal vide for at få det bedste ud af de mørke timer, og for at klæde dig endnu bedre på med råd og eksperttips tog vi fat i den prisvindende naturfotograf Julie Skiveren Andersen, som har mange års erfaring i at fotografere vilde dyr efter mørkets frembrud.

Find dyrene

Inden du kan komme i gang med at fotografere dyrene, må du finde deres tilholdssteder.

Vinterhalvåret giver gode forudsætninger for at spore sig ind på dyrene. Det er nemmere at færdes i naturterræn, når der ikke er højt græs og tæt beplantning. Man kan også nemmere se de stier, dyrene går på. Ofte er jorden mudret eller dækket af sne. Det gør spor fra eksempelvis rådyr ret tydelige.

Bæveren er primært aktiv fra omkring skumringstid, hvor man kan være heldig at se den svømme ud fra sin hule under buske og træer eller gravet i brinken ved en å.

© Julie Skiveren Andersen

En god start er at gå en tur i dagslys i dit lokale naturområde, hvad enten det er en skov, et grønt område i byen eller måske blot din egen baghave, hvor både ræve og pindsvin kan vise sig at være regelmæssige gæster. Se efter spor på jorden og mulige gemmesteder. I boksen til højre kan du se, hvor du skal kigge efter de mest udbredte natdyr.

Fotograf og natdyrsekspert Julie Skiveren Andersen forklarer:

“Grævlinger graver i efteråret. Frisk jord foran en grav er tegn på aktivitet. De bakker ud med jorden, så det skaber en fure foran graven, modsat ræve, som kaster jorden ud, så den ligger spredt. Ræve kan dog finde på at tage bo i gamle grævlingehuler, så man kan godt blive snydt.”

Kig efter gamle træer med huller i. Her har natuglerne deres huler, hvor man kan se dem sove om dagen.

© Julie Skiveren Andersen

Når et tilholdssted er fundet, kan du overvåge det med et vildtkamera for at få et indblik i dyrets natlige aktivitet.

Forstærk din hørelse

Brug også ørerne. Ræve yngler fra slut januar til start februar, så der kan du høre deres parringskald. Ugleunger, som pipper efter mad, er der også chance for at høre, hvis du går ud ved mørkets frembrud. En parabolsk mikrofon forstærker lyden i den retning, du peger, og kan hjælpe med at finde uglernes træhuler.

Grævlingegrave finder man typisk i kuperet terræn, hvor det er nemt at grave sig ind under små bakker.

© Julie Skiveren Andersen

Styr på kameraet

Når du har fundet et tilholdssted, er det tid til at fotografere. De fleste natdyr er aktive fra lidt før solnedgang. Julie Skiveren Andersen anbefaler, at du tager ud til stedet i god tid et par timer før, solen går ned, og finder et godt sted at placere dig.
“Ræve og rådyr har god lugtesans. Sørg derfor for at placere dig i modvind, så din duft ikke blæser dyrets vej,” råder hun.
Find en vinkel, hvor du kan fotografere uden forstyrrende elementer foran dyret og med lidt vidde bagtil, så du kan opnå pæn baggrundssløring.

Skulle der bo et pindsvin i din have, kan du øve kamerateknikken på det, uden at du behøver at sætte hele aftener af til det.

© Julie Skiveren Andersen

Sørg for, at kameraet er klar. Når dyrene kommer frem, er de der sjældent længe, så du skal være parat til at fotografere. For at holde på dyrene kan du lægge mad ud. Julie anbefaler jordnødder til grævlinge, mens hun til ræve har haft held med at lægge et trafikdræbt dyr frem.

Natugler dukker frem fra deres huler kort inden, det bliver mørkt. Her kan man nå at få gode skud. De jager dog typisk først, når det er blevet helt mørkt.

Her er kameraet presset til det yderste for at få nok lys i tusmørket. ISO’en er helt oppe på 8000, og lukkertiden er 1/100 sekund. Det lykkedes alligevel at få et flot skarpt skud, da dyrene er fanget i et roligt øjeblik.

© Julie Skiveren Andersen

En kamp mod tiden

Når dyret er i søgeren, er det vigtigt at få øjet i fokus. Autofokus med et lille fokusfelt er den sikreste måde, medmindre du har kamera med dyreøjefokus. Så vælg dette. Lyset svinder minut for minut. Øg ISO’en for at kompensere. Det kan give støj, men er bedre end at risikere for lang lukkertid, som kan give sløring. Støj er nemmere at reducere i redigeringen.

Det perfekte tilbehør

Om vinteren er chancerne for gode skud af natdyr mindre end i de lyse årstider, da det hurtigt bliver så mørkt, at man ikke kan fotografere i naturligt lys.

Du kan bevæge dig ud med en kraftig lommelygte og blitz på kameraet, men risikoen for at skræmme dyrene er stor, og etisk er det en tvivlsom metode, da du kan hæmme dyrenes evne til at jage, hvis du blænder dem. Det gælder især ugler, da grævlinger og ræve først og fremmest er afhængige af lugte- og høresansen.

En anden metode er mere træfsikker og mere skånsom for dyrene. Du kan bygge en fotofælde, som automatisk tager billeder af dyrene om natten.

Fanger forbipasserende dyr

Fotofælden placeres, hvor du har lokaliseret et tilholdssted for natdyr. Det kan være i din egen baghave, eller det kan være i et nærliggende naturområde, men husk, at det, ligesom med et vildtkamera, kræver tilladelse fra myndighederne at opstille en fotofælde på offentligt område.

En fotofælde er velegnet til grævlinger, som i vintertiden først kommer ud, når det er helt mørkt.

© Julie Skiveren Andersen

Fotofælden består af et kamera, en blitz og en bevægelsessensor i vandtæt design eller bygget ind i vandtætte kasser . Man kan købe færdige løsninger fra eksempelvis Camtraptions, men det er relativt nemt at bygge en fotofælde selv med billige materialer.

Du kan se, hvordan Julie Skiveren Andersen har gjort i boksen nedenfor.

Så enkel er Julies fotofælde

Når et dyr passerer sensoren, sendes et signal til kameraet, som aktiverer blitzen og udløseren. Der vil være en forsinkelse i reaktionen, så sensoren skal placeres, så den opfanger dyret lidt før, det kommer forbi kameraet. Læg eventuelt lidt mad, så dyret stopper op foran kameraet.

Blitzen skal stå i den vinkel, man ønsker, at den skal ramme dyret. Skråt fra siden er et godt udgangspunkt. Man kan opnå jævn belysning uden hårde skygger ved at gøre brug af to blitz, der lyser på dyret fra hver sin side.

“Jeg tester blitzen ved skumring og indstiller den, så den giver tilpas lys, men ikke blænder dyrene. Fokus stiller jeg manuelt, hvor jeg forventer, at dyret vil være, og vælger blænde F8.0 for at få skarphed i en stor del af fotoet. Lukkertiden er 1/250 sekund, og ISO på auto,” forklarer Julie.

Mårdyr, som ellers er vanskelige at fotografere, kan man være heldig at fange med en fotofælde, når de bevæger sig rundt og jager om natten.

© Julie Skiveren Andersen