Tager du billeder af andre mennesker og deler dem på internettet, fx på Facebook eller Instagram, er det vigtigt, at du overholder de gældende regler, som skal beskytte de mennesker, der optræder i billederne.
Når du deler billeder af andre på internettet, deler du nemlig personoplysninger om disse personer. En personoplysning er en oplysning, som handler om en person, eller som man kan bruge til at finde ud af, hvem personen er.
Det betyder dog ikke, at du slet ikke må fotografere andre mennesker. GDPR gør sig nemlig ikke gældende i private sammenhænge, og du må derfor gerne tage billeder af din familie og venner. Har du tænkt dig at dele dem, vil det dog være god tone at få deres accept først.
>Læs også: 3 kompositionsregler, du skal kende

Gadefotografi byder på mange spændende personer. Gør det til en regel at få deres accept inden du skyder, eller snak med dem bagefter og få deres tilladelse til at bruge billedet.
© ShutterstockBegrænsninger i det offentlige rum
Når det gælder offentlig deling af billeder, sondrer Datatilsynet ikke længere mellem portræt- og situationsbilleder, hvilket ellers var en klokkeklar sondring i mange år.
Er der genkendelige personer på billederne, betragtes de nu som behandling af personoplysninger, og som fotograf er du således personligt ansvarlig for, at billedet deles på et lovligt grundlag.
Her gælder det, at du hverken må tage eller dele fotos, som udstiller eller krænker vedkommende. Tager du billeder af genkendelige personer og ønsker at dele dem, skal du have tilladelse af vedkommende.
Hvis et foto indeholder følsomme oplysninger om den eller de personer, der er på billedet, skal du overveje nøje, om der er grundlag for at offentliggøre billedet uden samtykke fra den eller de pågældende. Dette vil således sjældent kunne lade sig gøre.
Datatilsynet har givet nedenstående eksempler på billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke:
-
Billeder af publikum til en koncert.
-
Billeder af besøgende i en zoologisk have eller lignende.
-
Billeder optaget under en fritidsklub eller forenings udfoldelse af aktiviteter.
Eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke:
-
Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende.
-
Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende.
-
Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed.
>Læs også: Her er de bedste kameraindstillinger til portrætfotos

Hvis du skyder personer lige ind i hovedet som et klassisk candid-fotografi, må du være forberedt på en alvorlig snak. Her er det vigtigt at stå med en kontrakt klar og bevare en god tone.
© ShutterstockPrivat område er privat
Lovgivningen er tydeligere, når det gælder private områder. Her må du nemlig hverken tage eller dele billeder af personer – med mindre du på forhånd har fået tilladelse til det.
Hav kontrakten klar
En god måde at få modellen eller personen til at føle sig tryg på, er at udfærdige en kontrakt om brugen af billeder, som I begge skal underskrive, inden det går løs – eller, når du har fotograferet en person på gaden.
Der findes en del kontrakter på nettet, som du kan lade dig inspirere af. Søg fx på modelkontrakt eller TFP-kontakt.
En del fotografer er blevet glade for en mere elektronisk måde at sørge for kontrakter på. Man kan nemlig gøre det via en app som Easy Release på sin smartphone. Den har du altid ved hånden og du kan sende kontrakter til personer direkte herfra og holde styr på dem, så du altid kan finde kontrakten frem igen.
Du kan læse mere om den gældende GDPR-lovgiving i forbindelse med brug af billeder hos Datatilsynet.