Det her kulørte fotoprojekt skal du prøve

Du kan lave virkelig fede spejlbilleder med M&M's, lidt vand og en glasplade. Det tager ikke mere end en halv time og kan laves indendørs. Vi guider dig igennem dette enkle og kulørte fotoprojekt trin for trin.

M&M's spejlet i vanddråber

Et hyggeligt lille indendørs fotoprojekt kan give helt anderledes billeder som dette.

© Frank Sebastian Hansen

Det er nemt og sjovt at lave flotte makrospejlinger med M&M's, tyggegummikugler eller en anden farverig slikpastil.

Finten er at spejle pastillerne i vanddråber og stille skarpt på dem med en lille blænde.

Vi giver dig her opskriften på et kulørt fotoprojekt, hvor du endda kan spise motivet bagefter.

Trin 1: Stil fotoprojektet op

Stil den dybe tallerken med slik på et par tykke bøger eller æsken fra et brætspil, så den står lidt hævet far bordet.

Placér glaspladen ca. 15 cm over – fx ved at balancere den på to bøger i hver side.

Dryp vandet iblandet en smule glycerin eller lidt olie ned på glaspladen ved bruge din finger.

Trin 2: Vent på, at dråberne samler sig

Når glaspladen er dækket af dråber, så lad den stå i tre-fire minutter.

Så samler dråberne sig i mere faste former.

Sørg for, at glaspladen er placeret lige over de farvede pastiller.

Brug et makroobjektiv eller en tele på mindst 70 mm.

> Læs også: 12 sjove fotoprojekter du kan gå i gang med i det nye år

Opstilling af fotoprojekt

Dyp vanddråber på pladen med fingeren. Ved at blande lidt glycerin i vandet bliver dråberne lettere at styre, og de splatter ikke ud.

© Frank Sebastian Hansen

Trin 3: Indstil kameraet

Det bedste lys uden reflekser får du med en ekstern blitz mod en hvid væg.

Er der tre-fire meter til væggen, så indstil blitzkompensationen til +2. Indstil fokus manuelt. Brug blænde F16, så bliver pastillerne tydeligere i de enkelte dråber.

Billedet kan også sagtens laves uden blitz.

Få guides til flere fotoprojekter i Digital FOTO

Har du ikke fået tegnet abonnement endnu? Lige nu kan du få en lækker kamerataske og to numre af Digital FOTO for kun 98 kr. inkl. porto og ekspedition.

Som abonnent kan du også læse de seneste 12 numre af Digital FOTO på din telefon eller tablet med appen Wype.

Som abonnent får du også adgang til de mange videoer og guider i Fordelszonen med det samme. Her har vi også samlet en række inspirerende fotoprojekter til dig, du kan kaste dig ud i.