Er du modig nok til det her? Skørt hack kan give utrolige billeder

Tag objektivet af dit kamera og få spændende billeder med kreativ dybdeskarphed, stemningsfulde reflekser og en dramatisk vignettering.

© Shutterstock

Normalt vil vi aldrig anbefale, at man lader sit kamera være uden optik i mere end nogle få sekunder, når man skifter glas, men i freelensing er det lige netop det, der er pointen.

Freelensing handler om at holde objektivet ind til kameraet uden at have det monteret. Det giver helt anderledes billeder, end du er vant til. Men pas på, for det er ikke uden risiko for dit kamera.

Enestående effekter

Freelensing ændrer flere grundlæggende egenskaber, som vi tager i fotografering. Når man holder objektiv og kamera adskilt, bliver fokusplanet forskudt. Derfor bliver kun dele af billedet skarpt, mens resten er uskarpt. Det giver en flot og særegen dybdeskarphed.

Lys trænger nemt ind fra oven og fra siden, når kamerahuset er åbent. Det kan give særlig stemning i vand- og landskabsbilleder, men fører nemt til overeksponering. Skyg eventuelt lidt for åbningen ved at dreje dig væk fra lyset. Medlys er lettest at kontrollere, mens sidelys kan skabe voldsomme reflekser.

© Shutterstock

Sådan gør du

Det lyder ligetil, men der skal mange mislykkede billeder til, før resultatet bliver godt. Det er svært at styre skarpheden, og da skarpheden samtidig er meget afgrænset, vil du i starten opleve at få mange uskarpe billeder med hjem.

Da objektivet jo ikke er monteret, har kameraets automatik ikke forbindelse til optikken. Det betyder, at alt skal indstilles manuelt, og blænden vil automatisk være den størst mulige.

Derfor bør du indstille ISO og lukkertid i manuelt program med objektivet monteret og kameraet sat til den størst mulige blænde. Det giver dig en idé om, hvor meget lys der skal til, for at billederne bliver veleksponerede.

Slå autofokus fra, og brug manuel fokus. Drej fokusringen til indstillingen uendelig, der fungerer bedst til freelensing.

© Shutterstock

Brug aflagt udstyr

Der er åbent direkte ind til kamerahuset, når du skyder med freelensing. Der slipper derfor nemt støv ind på sensoren. Det er ikke sundt for kameraet og kan i værste fald give varige skader. Brug derfor et gammelt kamera, som du ikke er øm overfor eller vær meget forsigtig, så der ikke kommer støv og lignende ind i dit foretrukne kamera.

Du bør derfor vælge vindstille dage. Brug også gerne et aflagt kamera i stedet for dit primære kamerahus. Lad kamerahuset hvile på den hånd, der også holder objektivet op foran billedsensoren.

Det er bedst, hvis du bruger forholdsvis små objektiver. De er nemmere at balancere med foran kameraet og at holde stille over længere tid. Dermed er det nemmere at styre skarpheden i billederne.

© Shutterstock