Eventyr er hans levevej: Interview med Damon Beckford

På hans Instagram-­profil er der mere end 113.000 mennesker, der følger med i hans liv med rejser og foto. Damon har bygget en tilværelse op, som må ligne en drøm for mange. Det er dog ikke uden hårdt slid, at han er nået dertil, og der skulle et større skift i hans livsbane til, før sporet var lagt.

“Interessen for foto har altid været der. Da jeg var lille, stjal jeg min storebrors kompaktkamera, når jeg så mit snit, og fotograferede vores kat. Jeg fik senere mit eget kamera, skød i naturen og blev bedre, men at jeg skulle være fotograf, lå ikke i kortene,” fortæller Damon.

Efter skoleårene arbejdede han som kok i den finske hær, men foto trak mere end madlavning. En ny mulighed for at komme ud med sine fotos var dukket op, og den gjorde Damon flittigt brug af.

“Lige fra Instagram åbnede, delte jeg billeder der. I starten var det snapshots af mit liv, snowboarding og småture i den finske natur, men lysten til at rejse ud i verden og fotografere voksede. Jeg blev inspireret af at se, hvad andre lagde op, og drømte om at tage nogle bedre billeder.”

I 2014 havde Damon sparet op til sin første backpackingtur. Destina­tionen var Indien og Sydøstasien. Han var af sted i otte måneder og skød et væld af fotos, men hans kunnen og hans kompaktkamera havde betydelige begrænsninger.

“Turen lærte mig meget. Jeg fik ikke de bedste fotos, men forstod, hvad svaghederne i min teknik og mit udstyr var. Det gav mig blod på tanden for at komme af sted igen,” forklarer Damon.

Han arbejdede halvandet år på et lager for at tjene penge til den næste tur. Nogle af pengene gik til et bedre kamera.

“Jeg tog tilbage til de samme steder og tog mange af de samme billeder, bare bedre. Jeg tog udelukkende af sted for at ­fotografere og havde meget konkrete motiver i hovedet af de fotos, jeg ville have.”

Blandt motiverne var templet Borobudur i Java. Damon ønskede at fotografere det ved solopgang. For at nå det stod han op klokken et om natten og kørte fire timer på sin scooter fra byen Yogyakarta.

“Det var stadig mørkt, da jeg ankom, og der lå tæt tåge over templet. Jeg gik i flere timer og fotograferede, mens solen stod op. Den stemningsfulde tåge og munkene, som udførte ritualer, gav nogle af de første fotos, jeg var rigtig glad for.”

“Det var heldigt, at jeg kom af sted den morgen. Kort efter blev jeg ramt af en slem maveinfektion. Jeg lå i sengen i ti dage, før jeg kunne fortsætte turen.”

En planlagt trekking måtte kortes af, men rejsen fik for alvor gang i Damons fotoarbejde. Han fokuserede sin Instagram-profil på rejsefotos og fik mange følgere og flere tilbud om fotoarbejde.

“Jeg lavede alt muligt – bryllupper, portrætter, ejendomsfotos. Corona satte det hele på pause, så jeg holdt fast i mit lagerjob, til det var ovre. Så udløb min kontrakt, og jeg valgte at se, om jeg kunne få det til at fungere som fuldtidsfotograf.”

Det sats har indtil videre ­været en god beslutning. Der er fortsat bryllupper og ejendomsfotos på programmet, men blandt Damons samarbejdspartnere er også brands som Sony, Jack Wolfskin og flere rejsebureauer.

“Det er ikke alt, der er glamourøst, men at det kan lade sig gøre at leve af det her, er helt fantastisk,” siger Damon.

Han vælger ofte rejsedestinationer ud fra, hvor han kan udøve sine fritidsinteresser, bl.a. surfing, snow­boarding og bjergbestigning. Interesser, der flere gange har gjort rejserne til en nervepirrende oplevelse.

“Det mest skræmmende var i 2019, hvor jeg kæmpede mig til toppen af et 6000 meter højt bjerg i Bolivia. Jeg var afkræftet af højdesyge, havde kun spist et halvt æble og næsten ikke sovet i to dage, da vores gruppe nåede en 45-graders stigning. Jeg var vildt bange for, at en lavine ville vælte os ned, men klarede stigningen og nåede toppen, hvor jeg fik gode fotos af bjergene i solopgang,” siger Damon.

For nylig var det ikke blot Damon selv, men også hans drone, som den utæmmelige eventyrlyst fik bragt i fare. På sin 30-års fødselsdag tog han med sin kæreste på en spontan tur til Island. En af de sidste dage var de på vej mod højlandet, men hørte, at en vulkan var i udbrud i den helt modsatte retning. De vendte straks om.

“Jeg havde længe drømt om at fotografere vulkaner. Der var giftige gasser, da vi kom, så vi måtte vente en dag på at komme ind til vulkanen. Vagter advarede om at gå op i bjergene, hvor der var godt udsyn, men vi gjorde det. Vi vandrede ti km for at nå derhen. Jeg var virkelig nervøs. Jorden rystede under os, og vi kunne se lava flyde ud over landskabet. Jeg sendte min drone i luften. Den havde ikke zoom, så jeg prøvede at flyve tæt på, men det var farligt, for varmen kunne smelte den,” siger Damon, der slap derfra med sit eget og dronens liv intakt samt et par ­hukommelseskort fulde af de vulkanfotos, han havde drømt om.

Når vi spørger til fremtidens drømmeskud, er det landskaber med lavere varmegrader, der står

For nylig var det ikke blot Damon selv, men også hans drone, som den utæmmelige eventyrlyst fik bragt i fare. På sin 30-års fødselsdag tog han med sin kæreste på en spontan tur til Island. En af de sidste dage var de på vej mod højlandet, men hørte, at en vulkan var i udbrud i den helt modsatte retning. De vendte straks om.

“Jeg havde længe drømt om at fotografere vulkaner. Der var giftige gasser, da vi kom, så vi måtte vente en dag på at komme ind til vulkanen. Vagter advarede om at gå op i bjergene, hvor der var godt udsyn, men vi gjorde det. Vi vandrede ti km for at nå derhen. Jeg var virkelig nervøs. Jorden rystede under os, og vi kunne se lava flyde ud over landskabet. Jeg sendte min drone i luften. Den havde ikke zoom, så jeg prøvede at flyve tæt på, men det var farligt, for varmen kunne smelte den,” siger Damon, der slap derfra med sit eget og dronens liv intakt samt et par ­hukommelseskort fulde af de vulkanfotos, han havde drømt om.

Når vi spørger til fremtidens drømmeskud, er det landskaber med lavere varmegrader, der står på øverst på listen.

“Jeg vil gerne fotografere Grønland og de arktiske egne – nogle af de steder, som ikke ser sådan her ud om 100 år – og dokumentere, hvordan klimaforandringer sætter deres spor. Som rejsefotograf er det kilde til evig dårlig samvittighed. Jeg prøver at begrænse flyture og bruge bil og tog så meget som muligt, men mine rejser er jo med til at forværre situationen,” siger Damon, inden vi takker af og lader ham gøre de sidste forberedelser, før han – via landjorden – drager mod nye eventyr.