Fotograf eller grafiker? Uanset har du brug for en a-kasse – se hvorfor

© Unsplash

En af de helt store fordele ved den danske flexicurity-model er, at vi ikke er bundet til en arbejdsplads, som vi ikke bryder os om. Vi har mulighed for at opsige med kort varsel og kan på den måde komme et nyt sted hen, hvor vi føler os mere trygge i vores daglige arbejdsliv. Men i perioder uden arbejdsindtægt har vi stadig brug for at kunne få brød på bordet og betale faste udgifter. Står du uden anden indtægt, er det derfor en god idé at være medlem af en a-kasse, som kan udbetale dagpenge, mens du søger dit næste arbejde.

Man beslutter ikke altid selv, om man forlader arbejdsmarkedet i en periode. Særligt i brancher, hvor arbejdet kan være projektbaseret, er det vigtigt, at der også er en indtægt at finde, når projektet er afsluttet, eller hvis man bliver fyret. Det er ligegyldigt, om du er grafiker eller fotograf; regningerne skal stadig betales, og derfor giver medlemskab hos en a-kasse nærmest altid mening. Her finder du nogle af de bedste a-kasser og herunder et godt argument for at melde dig ind.

Derfor skal du melde dig ind i en a-kasse

Den bedste grund til at melde dig ind i en a-kasse er den, som vi har nævnt ovenover: Den økonomiske grund. Når du har været meldt ind i en a-kasse i et år (eller 1.924 løntimer inden for maks. tre år), er du berettiget til en fuld dagpengeperiode, som svarer til maks. 90 % af din gennemsnitlige løn i perioden.

Men foruden den økonomiske grund er der også andre gode argumenter for, hvorfor dit medlemskab hos en a-kasse er en god investering. For det første kan du få sparring på ansøgningsmateriale hos a-kassen. Den har stor erfaring med at spotte dårlige pointer eller vagt sprog, som kan være iøjnefaldende hos en ny arbejdsgiver.

Derudover er der flere og flere a-kasser, som tilbyder deres medlemmer mulighed for opgradering af deres nuværende faglige værktøjskasse. Er du derfor fotograf, der gerne vil blive bedre til det grafiske, eller grafiker, der gerne vil blive bedre til selv at tage billeder? Undersøg hos a-kassen, om de har mulighed for at hjælpe dig i din situation, så du kan lande dit næste job.

Vi startede teksten her med at nævne flexicurity, og den vil vi godt lige vende kort tilbage til. Det er nemlig din garanti for, at du kan få økonomisk hjælp i en periode, hvilket gør, at projektansættelse som fotograf, grafiker og andre kreative og midlertidige stillinger kan lade sig gøre. Som medlem af en a-kasse behøver du ikke at have ondt i maven over, at betalingsbalancen går i nul efter endt ansættelse. Du skal blot huske at melde dig ledig, så din a-kasse kan hjælpe dig.