Reykjavik - Abandoned downtown
Den danske fotograf Gunnar Freyr har siden 2014 været bosiddende i Island, hvor han primært fotograferer naturen, landskaberne og dyrelivet. På dette billede har Gunnar Freyr fanget, hvordan den islandske turisme styrtdykkede, da Covid-19 lammede turistindustrien. Normalt plejer Island at have ca. to millioner besøgende gæster om året, men i år er det tal en helt anden historie.

Når forårssolen for første gang viser sig i begyndelsen af april, er Stureplans i Stockholm normalt et sted fyldt med mennesker i bevægelse. Pandemien satte dog hurtigt sit præg på byens gader og pladser. Fotografen husker optagelsen tydeligt og fortæller: “Da jeg cyklede rundt i et tomt Stockholm, var det en meget mærkelig følelse.”

Bror Wyller (på billedet) siger, at han er mere bange for at være alene om aftenen end coronavirus. De sidste 30 år er han nemlig gået ud næsten hver aften for at få en enkelt øl og møde mennesker, men da de norske myndigheder i marts tvang Oslos barer til at stoppe salget af alkohol, blev Bror Wyller tvunget til at blive hjemme i sin lejlighed. Billedet her er taget kort før de nye restriktioner lukkede barerne.

Trods en verdensomspændende pandemi, så holder naturen ingen pause, og social afstand er ikke begreb, som kongeørnene her på billedet beskæftiger sig med. Fuglene duellerer omkring lidt lokkemad, som fotografen har placeret.

For de svenske fotografsøstre Mira og Thilda Berglind er 2020 året, hvor de er begyndt at bruge mere tid udenfor. De fortæller begge: “Vores familiebånd er blevet stærkere, og vi er begyndt at fokusere på, hvad der er vigtigt i livet. Det har ikke været et let år, men på en eller anden måde har det givet os plads til at sætte farten ned. Det er som om verden har taget en dyb indånding.”

Den rejseglade fotograf Pasi Salminen tog det hårdt, da den globale flytrafik lukkede ned, og fortæller: “Annullerede flyrejser og tomme lufthavne er noget jeg forhåbentlig aldrig nogensinde bliver nødt til at være vidne til igen.”

Covid-19 har ikke kun lammet nationer i hele verden og ændret vores livsstil – det har også betydet en personlig tragedie for mange, når venner, bekendte og familiemedlemmer i mange tilfælde ikke vandt kampen mod Covid-19.
Fotograf Petri Mast deltog i en begravelse netop da pandemien brød ud i Finland. Fotografen fortæller her, hvordan det gjorde stort indtryk på ham at opleve en begravelse, hvor alle havde mundbind på: “Kistebærerne bar kisten ud med beskyttelsesmasker på, men det var stadig en værdig og smuk ceremoni.”

Morten Nordstrøm tog dette billede efter at første bølge af restriktioner havde lammet Danmark. Han fortæller: “Billedet her er et af dem, jeg husker tydeligst fra 2020. Efter at have været hjemme i det, der næsten føltes som en evighed i forbindelse med nedlukningen i forår, var jeg her vej til min første fotoopgave, som fandt sted om aftenen. På vej til stedet så jeg kvinden sad helt alene på en bænk med en bog og sin cykel. Billedet blev taget på Vor Frue Plads - et sted som normalt er fyldt med mennesker.”
