Fuldmåne 2025 - Hvornår er det fuldmåne?

Fuldmånen har fascineret mennesker i tusindvis af år – både som et smukt syn på nattehimlen og som et symbol i myter, tro og astrologi. Men hvornår er der egentlig fuldmåne? Og hvorfor ser månen nogle gange større eller mere gylden ud end andre nætter?

I denne artikel får du svaret på præcis, hvornår den næste fuldmåne finder sted, og du får også svar på en række af de mest almindelige spørgsmål om fuldmånen.

Fuldmåne er ikke et sjældent fænomen, og derfor er det ofte muligt at se en fuldmåne fra Jorden.

Det tager 29,53059 dage for Månen at gå igennem sine fire faser. Det betyder, at vi har en fuldmåne mindst én gang hver måned. Nogle år kan vi derfor også være heldige at se fænomenet 13 gange.

Af nævneværdige fuldmåner i kan vi nævne:

Den næste fuldmåne i Danmark er den 7. oktober 2025

Den næste sæsonbestemt Blue Moon i Danmark er den 21. august, 2032.

Blue Moon er sæsonbestemt, og angiver traditionelt den tredje fuldmåne af fire indenfor en astronomisk årstid. Den astronomiske sommer starter ved sommersolhverv d. 20 juni 2025 og slutter ved efterårsjævndøgn d. 22 september.

I den mere almindelige definition betegnes en Blue Moon som den anden fuldmåne i en kalendermåned med to fuldmåner. Dette fænomen sker hvert 2-3 år, og den næste Blue Moon af denne slags falder d. 31. maj 2026.

Den særlige dobbelte fuldmåne er dog, trods navnet, ikke blå. Månen kan dog godt få en blålig nuance, fx efter vulkanudbrud eller skovbrande, hvor aske hvirvles op i atmosfæren og spreder solens røde lys.

Fuldmåne er en betegnelse for den månefase, som optræder, når månen står på den modsatte side af jorden i forhold til solen. Den kan derfor vende hele sin belyste side mod os.

Månen har fire såkaldte månefaser alt efter, hvor den er placeret i forhold til solen og jorden. Fuldmåne er en af månefaserne.

Med undtagelse af måneformørkelser vil månen altid være belyst af solen i større eller mindre grad. Når vi har fuldmåne, er lyset tydeligst, mens det ved månefasen nymåne er svagest.

Vi har som hovedregel fuldmåne én gang om måneden. Det er dog ikke helt præcist. Det tager nemlig kun månen 29,53 dage at gå igennem sine fire faser, hvilket betyder, at vi nogle år har en fuldmåne 13 gange.

Som regel passer det dog med en enkelt fuldmåne hver måned, og dermed 12 fuldmåner om året.

Blue Moon er dog ikke den eneste specielle fuldmåne, vi kan se i år. Der er nemlig også to supermåner i 2025, som opstår henholdsvis den 5. november og den 5. december.

Vi får supermåner, når vi har fuldmåne på et tidspunkt, hvor månen er tættest på jorden i sin bane omkring den. Dette betyder, at fuldmånen ved en supermåne virker større end normalt.

Helt naturligt er det derfor også muligt at opleve det modsatte af en supermåne, nemlig en mikromåne. Disse opstår, når vi har fuldmåne på et tidspunkt, hvor månen er længst væk fra jorden i sin bane omkring den, hvilket betyder, at fuldmånen virker mindre end normalt. Du kunde se en mikromåne den 29. marts 2025.

Forskellen på en supermåne og en mikromåne er cirka 14 procent, når man ser det fra jorden. Forskellen i lysstyrke er derimod helt oppe på 30 procent.

Måneformørkelse er et fænomen, der opstår, når solen, jorden og månen står på en lige linje. Her vil månen således bevæge sig helt eller delvist ind i jordens skygge. Hvis vi har med en total måneformørkelse at gøre, så vil månen befinde sig i jordens totale kegleformede skygge. Dette kaldes umbra.

Den 28. august 2026 opstår der en delvis måneformørkelse i dele af Europa.

Vi har dog desværre ikke mulighed for at se den totale måneformørkelse i Danmark, hvor den i stedet vil fremstå som en delvis måneformørkelse.

Der er 384.000 km til månen, men med vores fantastiske teleskop kan du komme se månens magiske kratere og bjergkæder.

Få dit teleskop her

Når forår bliver til sommer, og vi har sommersolhverv, kan man opleve, at fuldmånen lyser orangerød. Dette fænomen kaldes for jordbærmåne. Farven opstår her, fordi månelyset i denne periode skal passere gennem et relativt tykt lag atmosfære, før det er fremme ved os på jorden.

Det blå lys spredes undervejs i alle retninger, og derfor er det lys, som når frem til øjet, primært det rødlige.

Den røde måne kan dog ikke kun ses i forbindelse med sommersolhverv. Ved efterårsjævndøgn kan det også opstå, men her kaldes den særlige fuldmåne for høstmåne.

Du kender helt sikkert en eller flere, der er overbeviste om, at fuldmånen påvirker deres søvn. Størstedelen af forskningen på området viser ikke desto mindre, at det ikke har noget på sig.

En schweizisk undersøgelse med 2000 forsøgspersoner i 2015 viste eksempelvis, at fuldmånen hverken gav mindre eller dårligere søvn sammenlignet med andre tidspunkter i månens faser.

Et eksperiment fra University of Washington i USA viser dog noget andet.

98 mennesker i tre grupper i Argentina deltog i forsøget, hvor de blev udstyret med målere om håndleddet, som registrerede deres søvn og vågentid.

Grupperne af forsøgspersoner blev valgt, fordi de havde forskellig adgang til elektrisk lys. Den ene gruppe havde ingen adgang, den anden havde begrænset adgang, og den tredje havde fuld adgang.

Resultatet viste, at gruppen uden adgang til elektrisk lys var mest påvirket af månens faser. For denne gruppe var søvnen helt op til 58 minutter kortere i nætterne op til fuldmåne.

De to andre grupper viste ikke en lige så stor forskel, men stadig af en signifikant størrelse.

Forsøget blev derfor gentaget i Seattle, hvor 464 studerende deltog. Her fandt forskerne ligeledes markante svingninger i nattesøvnen, på trods af at månens lys bliver overdøvet af kunstigt lys.

Forskernes konklusion blev derfor, at månefasernes indvirken på vores søvnrytme ligger biologisk dybt i os. Formålet med dette har været, at det gav vores forfædre mulighed for at være vågne og udnytte månelyset, når det var tilstede.

Du kan ikke fysisk mærke, at der er fuldmåne, men ifølge flere forskere er fænomenet psykologisk. Det vil sige, at vi lægger mærke til fuldmånen i forbindelse med underlige hændelser og lægger de to ting sammen, fordi vi som mennesker har behov for at finde en forklaring.

Andre mener, at månen genererer elektromagnetiske forstyrrelser i vores celler og kroppe. Det er dog aldrig noget, nogen har kunne bevise.

Der er mange teorier og påstande om, hvad fuldmånen gør ved vores adfærd, fertilitet og søvn, men et sted mener videnskaben, at der er en klar sammenhæng.

Ifølge undersøgelser af den britiske læge Chanchal Bhattacharjee fra Bradford Royal Infirmary er der dobbelt så stor risiko for at blive bidt af et dyr, når Månen er fuld.

Den konklusion er han nået frem til efter at have gennemgået oplysninger om mere end 1600 patienter, der er kommet på skadestuen efter at være blevet bidt af et dyr. Hans tese går her på, at det er hunde, der i størst grad bliver påvirket af fuldmånen, da de oftest optræder i statistikkerne.

Hans analyse kan dog ikke konkludere en årsag til de mange bid i forbindelse med fuldmånen.