Sådan fotograferer du nattehimlens fænomener i 2026

I 2026 kan du bl.a. opleve meteorregn, planetparade og en solformørkelse på himlen. Her hjælper vi dig med at få de bedste billeder ud af fænomenerne.

Der er fyldt med spændende fænomener på himlen i det nye år, og her hjælper vi dig med at få de bedste billeder ud af planetparade, solformørkelse og andre særlige begivenheder.

Meteorer

I løbet af året kommer der flere meteorsværme forbi jorden, så chancerne for at se og fotografere stjerneskud er højere end normalt. Sværmene udspringer tilsyneladende fra samme punkt på himlen, og deres navne stammer fra det stjernebillede, som de udspringer fra. Sværmen orioniderne ser fx ud til at komme fra stjernebilledet Orion.

Sådan gør du

Du kan på forhånd udvælge en god lokation at skyde fra. Autofokus har det svært i mørket, så fokusér manuelt, til stjernerne er mindst mulige på skærmen. Brug stativ, og tag mange skud for at fange mindst et stjerneskud.

De vigtigste datoer

Planeter

Indimellem viser planeter og til tider månen sig tæt på hinanden, hvilket kaldes konjunktioner. I slutningen af februar er der planetparade. Her kan man se seks af de syv andre planeter i vores solsystem samtidigt på himlen. Fire af dem er synlige med det blotte øje. Blandt dem er Merkur, Saturn og Venus, som står tæt i en times tid efter solnedgang.

Sådan gør du

Det bedste er at skyde ud mod horisonten, gerne ved en vestvendt kyst. Merkur ligger altid tæt på solen, så den vil være lavt på himlen, når det er mørkt nok til at se den. Brug stativ og så meget tele, du kan komme i nærheden af.

Månen

Når månen står lavt på himlen, virker den større, og den vil have en varmere farve, end når den står højt på himlen. Lyset fra den vil også være svagere. Det kan se flot ud, når man kombinerer den lavthængende måne med bygninger eller træer i forgrunden. Ved fuldmåne står månen op, når solen går ned, og den går ned kort før solopgang. Om sommeren kommer fuldmånen ikke særlig højt op på himlen, og den står derfor lavt, så længe det er mørkt.

Sådan gør du

Find et godt sted med en fin forgrund, hvor du kan fange fuldmånen, mens den står lavt på himlen. Du kan skyde håndholdt, men det er bedst med stativ.

De vigtigste datoer

Stjerner

Sensommer og efterår er ofte bedst til at fange Mælkevejen. Her er den mest lysstærke del højt på himlen – særligt mod syd. Skyd omkring nymåne, hvor der er mørkest.

Sådan gør du

Brug stativ, og vælg et mørkt sted gerne med udsigt over havet. Lukkertiden skal være lang, men helst ikke over 25 sekunder.

Solen

Den 12. august vil der være en delvis solformørkelse, hvor månen dækker store dele af solen i Norden. Det starter omkring klokken 19, og maksimum er cirka klokken 20, alt efter hvor du befinder dig.

Sådan gør du

Kig aldrig kigge direkte op i solen uden særlige solformørkelsesbriller. Brug et særligt solfilter til formålet på kameraet. Det kan være et ND-filter på ND100.000.