7 ting du (måske) ikke vidste om sommertid

Sommertid begynder den sidste søndag i marts, hvor uret sættes en time frem kl. 02.00.

Sådan har det været siden 1996, hvor Europa-Kommissionen indførte fælles standarder for alle EU-lande.

Her blev det bestemt, at alle medlemslande skal indstille til sommertid og vintertid på samme tid. Det foregår derfor i den sidste weekend i marts og sidste weekend i oktober

I 2024 begynder sommertid natten mellem lørdag d. 30. marts og søndag d. 31. marts.

> Læs også:Derfor er en gimbal perfekt til din fototaske

Sommertid strækker sig over cirka 7 måneder, hvilket betyder, at sommertid slutter, når vi går over til vintertid - også kendt som normaltid. Dette foregår den sidste søndag i oktober.

I 2024 skifter vi til vintertid natten mellem lørdag d. 26. oktober og søndag den 27. oktober.

Man indførte sommertiden for at få det meste ud af dagslyset og på den måde spare strøm. Danmark, samt resten af Skandinavien, indførte sommertiden i 1916, mens nogle europæiske lande først indførte det så sent som i 1980.

På trods af at sommertid er et relativt nyt fænomen, så har det rødder længere tilbage. En af de ledende figurer under den amerikanske borgerkrig, Benjamin Franklin, legede nemlig allerede med idéen tilbage i 1784. Hans ambition var dengang at spare på stearinlysene.

Cirka 70 lande har sommertid. Dette inkluderer det meste af Europa samt Nordamerika. Det er dog værd at bemærke, at ikke alle følger de helt samme datoer som EU.

Andre lande med sommertid tæller:

• Argentina
• Cuba
• (Dele af) Australien
• (Dele af) Mexico
• Iran
• New Zealand

I flere større lande kan der være forskel på, om alle regioner, provinser eller stater følger tidsskiftet. Det er fx tilfældet i Mexico, USA og Australien, hvor skiftet til sommertid ikke sker alle steder. Det har igennem tiden været med til at skabe en del forvirring.

Sommertid er på nuværende tidspunkt ikke blevet afskaffet, men i marts 2019 stemte et flertal i Europa-Parlamentet ikke desto mindre for at afskaffe den europæiske sommertid.

Her blev der lagt op til, at hvert medlemsland fra 2021 selv kunne få lov til at bestemme, hvorvidt det ønsker at skaffe sommertiden. Dette er dog endnu ikke blevet vedtaget af EU-landene i ministerrådet.

Baggrunden for den langsommelige process skal findes i, at der er meget forskellige holdninger til emnet.

Hvor tilhængerne af forslaget mener, at vi med vor tids energibesparende teknologi stort set ikke vinder noget ved at forlæne dagslyset, så mener modstanderne, at der stadig er en besparelse at hente. Derudover mener modstanderne også, at de lange lyse sommeraftener er et plus.

Det er meget tydeligt, at økonomi spiller en markant rolle i argumentet mod sommertid. Hvad der dog kan være et endnu vigtigere argument den effekt, det kan have på vores helbred.

Forskning viser nemlig, at skiftet i tid forvirrer menneskets biologiske ur. De symptomer man ser på denne forvirring ligner dem, læger kan se hos patienter, som har meget skiftende arbejdstid og dermed arbejder på forskellige tider af døgnet.

Studiet viser - blandt andet - at konsekvenserne ved tidsskifte kan være følgende:

• Mennesker - herunder især unge - er trætte og uoplagte i løbet af dagen.
• Der er en stigning i antallet af mennesker, der kommer galt af sted og må på skadestuen.
• Der er en stigning i antallet af mennesker, der får hjertestop og slagtilfælde.
• Kunstigt befrugtede kvinder har større risiko for at miste deres barn.