Vild timelapse med nordlys

Skal du skyde nordlys, så tag gerne et ekstra kamera med, så du kan lave intervaloptagelser, du bagefter kan sætte sammen til en flot timelapse-film. Her kan du se et eksempel lavet af fotografen Oliver Schwenn.

En timelapse-film giver en rigtig god fornemmelse af, hvordan nordlyset bølger hen over himlen. Den tyske fotograf og nordlysekspert Oliver Schwenn har gjort det mange gange, og i denne film kan du se, hvor smukt og betagende det er. Filmen varer tre minutter og er sammensat af 539 enkeltbilleder, som er skudt i løbet af halvanden time.