Oplev Vivian Maiers fotografiske verden

Den amerikanske barnepige Vivian Maier, tog en imponerende mængde gadefotos igennem sit liv. De fantastiske billeder blev opdaget ved et tilfælde, og nu kan du opleve dem ved selvsyn.

15. februar 2016

Da hobbyhistorikeren John Maloof i 2007 købte en stor samling negativer af ukendt oprindelse ved en auktion i Chicago, havde han næppe forudset, hvilket fantastisk fotografisk materiale samling indeholdt. Den viste sig at indeholde over 120.000 negativer, Super 8- og 16 mm-film lydoptagelser, ufremkaldte filmruller og et stort antal papirbilleder.

Der var ganske enkelt tale om en fotografisk skat, der let kunne være gået tabt. John Maloof opdagede nemlig noget helt unikt. En autodidakt fotografs observationer af begivenheder og møder i New York og Chicago i 1950'erne og 1970'erne.

Alle fotos var taget af barnepigen Vivian Maier, der havde en forkærlighed for at skildre dagligdags situationer og finurlige øjeblikke. Hendes verden var de andres – de ukendte, anonyme mennesker, som hun nærmede sig og dokumenterede med sit kamera, når hun bevægede sig rundt i byens gader.

Kvaliteten i en hendes fotografiske eftermæle er meget høj, og billederne har gjort den stilfærdige barnepige verdensberømt. Vivian Maier døde dog i 2009, 83 år gammel, uden at ane, hvilket postyr hendes fotografiske produktion havde fremkaldt.

Nu har du mulighed for at se John Maloof billedsamling, der indeholder unikke glimt fra Vivian Maiers liv. Frem til den 22. maj vil du nemlig kunne se 120 af Vivian Maiers fine fotografier i Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Du kan se mere om udstillingen her.

Hvis du vil høre hele den fascinerende historie om Vivian Maier, bør du se dokumentarfilmen "Finding Vivian Maier" - Se traileren til filmen her:

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...