Blomsterbladene og makeuppen er ægte. Det var en stor udfordring at få det til at sidde rigtigt og fotografere sig selv.
Da Flora Borsi trådte ind i metroen en morgen i 2014, var alt umiddelbart, som det plejede. Der var propfyldt med mennesker, som var stille og passede deres eget. En almindelig dag for de fleste. Men ikke for Flora. Hun sitrede af spænding, da hun åbnede sin bærbare computer og klikkede på det billede, hun havde modtaget på mail. Billedet blev indlæst ubærligt langsomt via undergrundens ringe internetsignal, men da det endelig viste sig, kunne hun ikke holde reaktionen tilbage.
“Jeg skreg af fryd. Folk så på mig og kunne ikke forstå, hvad der var i vejen. Jeg var så lykkelig. Det var et af de mest magiske øjeblikke i mit liv. Jeg kunne dog ikke fortælle, hvad der gjorde mig så glad, da jeg havde underskrevet en tavshedsaftale,” fortæller Flora, da vi fanger den ungarske fotokunstner på et videoopkald.
Mailen var fra Adobe, og billedet det, der skulle blive den nye startskærm, som alle brugere så, når de åbnede verdens største billedbehandlingsprogram, Photoshop. Et program, som udgør fundamentet i Floras arbejde.
“Jeg har brugt Photoshop, siden jeg var 11 år. Min far købte en pc til mig, så jeg havde noget at give mig til, mens mine forældre arbejdede hele sommeren i 2004. Jeg kunne spille RollerCoaster Tycoon eller lege med Photoshop. På få dage kom jeg til højeste niveau i spillet, og så brugte jeg resten af sommeren på Photoshop. Det var en sløv pc, så startskærmen var på i mange minutter, og jeg kan tydeligt huske, at jeg tænkte, hvor vildt det ville være, hvis det en dag var mit billede på skærmen. Da det skete ti år senere, var det en drøm, der gik i opfyldelse,” fortæller Flora.
Et af Floras tidlige fotos stiller spørgsmålet, om man er mest fri, når man er i bur og skærmet fra verden, eller når man kan flyve, som man vil.
Måtte kæmpe for sin kunst
Det visuelle talent viste sig tidligt hos Flora. Som 7-årig vandt hun en tegnekonkurrence i en NGO, hvor Mikhail Gorbatjov var præsident. Hun kom i nyhederne og fik et lykønskningsbrev fra den tidligere sovjetiske leder. I tegnekunsten følte hun dog ikke, at hun kunne ramme de billeder, der sprang frem i hendes hoved.
“Med Photoshop kunne jeg bedre genskabe de forestillinger, jeg havde. Det var derfor, at jeg kom i gang med at fotografere – for at få materiale at arbejde med i Photoshop,” fortæller Flora.
I starten lånte hun sin fars kamera, men som 13-årig vandt hun sit eget i en fotokonkurrence.
“Jeg ville bare i gang med at skyde de billeder, jeg havde i hovedet, med det samme, men min far sagde, at jeg var nødt til at lære kamerateknikken først. Han fortalte mig om lys, sensorer, objektiver og alt det andet.”
I starten var Floras billeder primært tiltænkt sociale medier, men da hun som 15-årig blev ramt af en hjertesygdom, fik arbejdet en større alvor.
“Jeg besluttede, at hvis der skulle ske mig noget, ville jeg efterlade et aftryk i verden. Det var dér, jeg begyndte at lave selvportrætter. Med dem kunne jeg udødeliggøre mine tanker, mine følelser og alt det, mit sind skaber.”
Herfra gik det hurtigt. Et par år senere var Flora et hot navn, ikke blot i hjemlandet Ungarn, men også uden for landets grænser. Med serien “Time Travel”, hvor hun med omhyggelig billedbehandling placerede sit eget selvportræt i gamle fotos af sine idoler, fik hun omtale i toneangivende kulturmedier verden over.
“Det var mine mest succesfulde år, men i Ungarn følte jeg ingen anerkendelse. Jeg var i nyhederne og blev kendt, men af de fleste ungarer blev jeg anset som en dum tøs, der bare tog selfies. Jeg følte, at jeg var nødt til at bevise, at jeg var mere end det, og at jeg havde, hvad der skulle til for at være en rigtig kunstner.”
Det tog fem dage at tilpasse hvidbalance, ISO mv., så Floras portræt passede ind i det gamle foto af hendes surrealistiske helt Salvador Dalí.
Flora startede på kunstskolen Moholy-Nagy University of Art and Design i Budapest, men måtte kæmpe hårdt for at bevare sin kunstneriske identitet.
“Jeg var splittet mellem at leve op til lærernes forventninger og at holde fast i min egen stil.
Mange kunstnere kommer ind med en unik vision, men ender med at komme ud præcis som de andre. Det var de hårdeste år af mit liv. Jeg har stadig mareridt om det. Jeg ville ikke have gjort det, hvis jeg kunne vælge om. Men presset var stort, både fra mig selv og mine omgivelser,” siger Flora, som færdiggjorde den treårige bacheloruddannelse på fem år.
Midt i kampen for at komme igennem studierne blev hun kontaktet af Adobe, som spurgte, om de måtte bruge et af hendes billeder som startskærmen i Photoshop.
“Jeg sagde, at selvfølgelig måtte de det. Jeg ville have givet dem det gratis, hvis de havde bedt om det. Det var så stor en ære. Processen var dejlig smidig. De havde valgt billedet, fordi de kunne lide min stil, så jeg skulle ikke bevise noget eller prøve at være noget andet, end jeg var.”
I 2019 bad Adobe Flora designe et brandlogo. Hun blandede træk fra malerkunsten ind i sit foto for at illustrere, at det er værktøjer til digitale kunstnere.
Splittet sind er en gave
Samarbejdet med Adobe bekræftede Flora i hendes værd som kunstner og gav hende styrke til at fortsætte sin egen vej. Billedet, som blev til startskærmen på Photoshop og nåede ud til millioner af brugere, blev til ved en tilfældighed, hvor Flora, uden en klar idé om motivet, improviserede sig frem til resultatet
Oftest har hun imidlertid en klar forestilling om, hvordan billedet skal være, inden hun går i gang.
“Idéen kommer til mig, når jeg slapper af, og mit sind er fri for forstyrrende tanker. Den kommer fra min underbevidsthed i færdig form. Jeg skaber billedet direkte ud fra den idé,” siger Flora, som i sin arbejdsproces og sine motiver lægger sig tæt op ad den surrealistiske billedkunst, som hun har en stor kærlighed til.
“Jeg ved ikke altid, hvad meningen med mit billede er, når jeg skaber det, men kan ofte flere år senere se, hvad det handler om. Jeg kan se, hvilke hændelser i mit liv det er et ubevidst symbol på. På den måde er arbejdet en slags terapi for mig.”
For to år siden blev hun diagnosticeret med en mild form for borderline, en psykisk tilstand karakteriseret af stærke og meget svingende følelser.
“Meget faldt på plads, da jeg fik det at vide. Jeg forstod, hvorfor jeg føler ting så stærkt. Hvorfor jeg kan blive slået helt ud og være helt i skyerne af de mindste ting. Jeg ser det som en gave. Uden det ville jeg ikke kunne skabe de billeder, jeg gør.”
Flora havde mødt en partner og følte, at hun blomstrede i krop og sind. Hun købte blomster og satte dem sammen med flere fotos af sig selv.
Hæder fra Hasselblad
Når en idé er dukket op, begynder Flora at planlægge, hvordan billedet skal udføres. Hun går i hobbybutikker for at finde rekvisitter og bruger timevis på at lægge makeup og forberede et foto. Selve skuddet er dog typisk klaret på et øjeblik.
“Jeg ved præcis, hvad jeg ønsker, så der skal bare ét skarpt skud til,” siger Flora.
At få et skarpe skud kræver dog, at hun holder tungen lige i munden.
“Jeg skal stå blot en mm forkert, så bliver mit ansigt uskarpt,” siger Flora, som skyder med et Hasselblad X2D 100C.
“Jeg har brugt manuel fokus, siden jeg gik over til Hasselblad. Det gør skuddet mere krævende, men er det hele værd. Når du skal printe i storformat, gør det en verden til forskel, at billedet er skudt på mellemformat med 100 mio. pixels.”
Siden 2018 har Flora haft et tæt samarbejde med Hasselblad. I 2021 blev hun udvalgt som Hasselblad Heroine, et initiativ, som sætter spotlys på markante kvindelige fotografer.
“Jeg kunne ikke tro det, da de tog kontakt. Jeg følte mig som en bedrager. Jeg kunne da umuligt være i den klasse. Hasselblad har stået som noget uopnåeligt, siden jeg var 15-16 år. Jeg så Annie Leibovitz’ billeder og spurgte min far, hvilket kamera hun brugte. Han sagde, at det var Hasselblad, og at vi ville være nødt til at sælge huset, hvis vi skulle have råd til det.”
Når skuddet er i kassen, skal der trylles i Photoshop. Selv om Floras redigeringsevner er på et niveau, de fleste kun kan drømme om, laver hun så meget som muligt i den virkelige verden, inden hun går videre i Photoshop.
“At arbejde med ægte maling, hårfarve, fjer og makeup giver bedre resultater, men er også angstprovokerende, for der er ingen fortryd-knap som i Photoshop. Så når dit hår er klippet kort og farvet knaldorange, så forbliver det altså sådan længe,” griner hun.
Helt til tops i kunstverdenen
Blandt de få tilfælde, hvor Flora ikke bruger ægte materialer, er, når hun skaber billeder i den populære serie “Animeyed”. I seriens selvportrætter har et dyr sit øje foran Floras. Hendes ansigt er transformeret i en stil, der matcher dyrets.
“Dyret er ikke ægte. Det ville være synd for det. Jeg bruger stockbilleder, men ofte bruger jeg længere tid på at restaurere billeder, der ofte er i dårlig opløsning, end jeg gør på resten af billedet,” fortæller Flora.
Idéen til “Animeyed” opstod i januar 2016, da Flora tog en selfie med sin hund.
“Da hunden var foran mit ansigt, så jeg, hvor meget vi lignede hinanden. Dens pels var hvid som mit hår, og vores øjne var helt ens .”
Serien er blevet Floras mest ikoniske og er med hendes egne ord modnet meget, siden de første billeder blev skabt for otte år siden.
“Billedet “Black Swan” er blandt de bedste, jeg nogensinde har skabt. Det føltes nærmest, som om det lavede sig selv. Idéen var klar fra starten, og processen var helt uden gnidninger. Det var, som om en højere magt førte hånden for mig,” forklarer Flora.
Billedet vandt fotokategorien i Open Call-konkurrencen ved den meget anerkendte Firenze Biennale i 2021. Her var Flora Borsi inviteret som æresgæst og fik en stor udstilling af hendes værker.
“Mit billede var på sporvogne og reklameskilte overalt i Firenze. Jeg blev behandlet som en stjerne, boede på et hundedyrt hotel og mødte en masse mennesker, som oprigtigt var interesserede i min kunst. Når jeg en gang imellem er nede i et hul og overvejer, om jeg kan fortsætte, tænker jeg på min tid på biennalen,” siger Flora.
Den seneste tid har hun mødt uventede udfordringer i sin tilværelse som kunstner. Med kunstig intelligens er det blevet muligt at efterligne den stil, hun har brugt årtier på at udvikle.
“Min stil er blevet til en prompt. Man kan skrive mit navn i en AI-generator, så får man et billede, der ligner mine til forveksling. Det er skræmmende. Mange er begyndt at efterligne mine værker med AI, og jeg kan ofte føle, at de billeder, de får ud af det, er bedre end mine egne. De er mere perfekte,” siger Flora, som dog er nået til den erkendelse, at netop perfektheden er AI-billedernes store svaghed.
“De er for perfekte, Jeg ønsker ikke at lave den slags. Jeg vil lave billeder skabt af et menneske. Det er vores uperfektheder, som gør os mennesker i stand til at skabe kunst, der rummer ægte skønhed og sjæl,” siger Flora, før hun afslutningsvis afslører sit næste projekt – en serie, hvor hun maler berømte kunstværker på sit ansigt med midlertidige tatoveringer.
“Jeg er ret nervøs, for jeg ved ikke, hvor længe der går, før tatoveringerne er væk, og jeg kan vise mig på gaden igen.”
En hyldest til Picasso og et udtryk for Floras skiftende sindsstemninger. At få tre ansigter og skygger til at passe sammen var svært.