Hvorfor virker Exposure to the Right?
En kamerasensor har et vist dynamisk omfang og spænder typisk over fem til ni blændetrin. Hvert blændetrin spænder dog ikke over samme mængde toner, for de er nemlig logaritmiske.
Det betyder, at hvert stop opfanger halvt så meget lys som det forrige. I praksis betyder det, at det lyseste blændetrin opfanger halvdelen af de mulige toner, fx 2048, næste stop halverer så igen til 1024 osv. Det syvende blændetrin vil dermed kun opfange 32 toner.
Overeksponering giver højere kvalitet
Hvis du undereksponerer et billede og retter det til i billedbehandlingen, vil overgangene i de mørke områder i et billede derfor ikke være så jævne, som de kunne være, og risikoen for, at det skaber støj og går ud over billedkvaliteten er højere.
Hvis du derimod overeksponerer, altså skubber histogrammet mod højre, vil du få langt mere lys, og dermed flere toner i dit billede, og det betyder, at der er mere data at arbejde med i billedbehandlingen efterfølgende – hvilket igen giver en bedre billedkvalitet.
Se det i detaljen
Vi er naturligvis nede i detaljen her, og der skal zoomes, for at man rigtig kan se forskellen. Men teknikken er simpel og hjælper til at forstå, hvordan det dynamiske omfang fungerer.
Teknikken er ikke god til alle billeder, men fungerer især godt ved motiver, du har fuld kontrol over – fx landskaber. Det er blot vigtigt, at du ikke kommer til at brænde højlys ud, når du overeksponerer.
Og husk at skyde i raw-format, så du får mest muligt data at arbejde med.
