En populær teknik blandt mange fotografer kaldes “Eksponering mod højre” eller “Exposure to the Right” (ETTR) og giver dig flest mulige nuancer og flotte overgange i dine billeder.
Teknikken går ud på at eksponere på en måde, så du skubber histogrammet mod højre, altså mod en let overeksponering. Ved at justere lukkertid og/eller blænde skal du altså lukke så meget lys som muligt ind, dog uden at højlys brænder ud. Det vil sige, at bjælkerne i histogrammet ikke må ramme væggen i højre side.
Efterfølgende skal du i billedbehandlingen korrigere eksponeringen, til den passer til lysintensiteten i billedet.
Resultatet er mindre støj, stærkere farver og større dynamisk omfang.
Det kan virke som en omvendt proces, men det giver mening.

På den øverste kameraskærm er motivet veleksponeret, hvilket kan ses i fordelingen af søjler i histogrammet. I histogrammet på den nederste skærm er søjlerne flyttet mod højre, dog uden at ramme kanten, hvilket betyder, det er let overeksponeret.
Hvorfor virker Exposure to the Right?
En kamerasensor har et vist dynamisk omfang og spænder typisk over fem til ni blændetrin. Hvert blændetrin spænder dog ikke over samme mængde toner, for de er nemlig logaritmiske.
Det betyder, at hvert stop opfanger halvt så meget lys som det forrige. I praksis betyder det, at det lyseste blændetrin opfanger halvdelen af de mulige toner, fx 2048, næste stop halverer så igen til 1024 osv. Det syvende blændetrin vil dermed kun opfange 32 toner.
Overeksponering giver højere kvalitet
Hvis du undereksponerer et billede og retter det til i billedbehandlingen, vil overgangene i de mørke områder i et billede derfor ikke være så jævne, som de kunne være, og risikoen for, at det skaber støj og går ud over billedkvaliteten er højere.
Hvis du derimod overeksponerer, altså skubber histogrammet mod højre, vil du få langt mere lys, og dermed flere toner i dit billede, og det betyder, at der er mere data at arbejde med i billedbehandlingen efterfølgende – hvilket igen giver en bedre billedkvalitet.
Se det i detaljen
Vi er naturligvis nede i detaljen her, og der skal zoomes, for at man rigtig kan se forskellen. Men teknikken er simpel og hjælper til at forstå, hvordan det dynamiske omfang fungerer.
Teknikken er ikke god til alle billeder, men fungerer især godt ved motiver, du har fuld kontrol over – fx landskaber. Det er blot vigtigt, at du ikke kommer til at brænde højlys ud, når du overeksponerer.
Og husk at skyde i raw-format, så du får mest muligt data at arbejde med.