Guide: Få unikke fuglefotos om vinteren

I vintermånederne kan du fotografere arter, som ikke ses på andre tider af året, og fange rovfugle på andre måder end om sommeren. At få skuddene sikkert i kassen kræver kendskab til fuglenes adfærd samt styr på fokus, eksponering og hastighed, så sne, is og fjerdragt bevarer deres detaljer. Her hjælper vi dig helt i mål og viser, hvordan en ny, smart kamerafunktion kan spole tiden tilbage og redde dit pletskud.

Når kulden kommer, får du en unik mulighed for at fange disse overvintrende arter.

Gråsisken
En lille finkefugl, som gæster landet i store flokke fra oktober til april. Holder til i skove og moser med el eller birk.

Silkehale
Farverig vintergæst, som ses i store flokke mellem november og marts. De lever af bær og ses især i haver og parker.

Stor korsnæb
Mellemstor finke, der ses i store flokke fra august til marts i områder med gran- og fyrretræer.

Toppet skallesluger
Stor dykand med karakteristisk fjertop på hovedet, som ses fra oktober til april langs kyster, søer og fjorde.

Snespurv
Lille, lys spurv, som ses i flokke fra oktober til marts ved åbne kyster, strandenge og marker, hvor de finder frø.

Fjeldvåge
Minder om musvågen og gæster landet fra oktober til april. Den ses ved marker og enge, hvor den jager sit bytte.

Mosehornugle
Overvintrende ugle, der kan ses fra oktober til marts ved enge og heder, både dag og nat.

Sæsonen for fuglefoto fortsætter, selv om temperaturen er i bund, og træerne står nøgne. Derfor er det nu, du har chancen for helt særlige motiver, som ikke kan fanges i de lune måneder. Du behøver ikke engang bevæge dig ud ad døren for at fange vinterens fugleliv. Er der en have eller baggård, hvor du bor, kan der være flotte motiver lige uden for dit vindue.

Fuglenes forskellige trækmønstre gør, at der kommer arter om vinteren, som du ikke ser om sommeren. Silkehaler kommer eksempelvis ofte i enorme flokke. De ses i buske med fx rønnebær, tjørnebær og hyben eller på jorden, hvor de spiser nedfaldsæbler. Du kan selv gøre en indsats for at lokke dem til haven ved at lægge æbler ud eller vælge buske med bær, næste gang du planter nyt.

Vintergæster som gråsisken og den papegøjelignende stor korsnæb kan også opleves i haverne. Ved at lægge solsikkefrø eller grankogler ud kan du lokke dem til foderbrættet eller ned på græsset.

I vintertiden har vi altid kameraet klar ved vinduet, så vi kan fotografere, når fugle viser sig. Der opstår genskær i billedet, hvis du fotograferer igennem glasset, så vi åbner vinduet, før vi skyder, men vi gør det forsigtigt, så de sky småfugle ikke skræmmes væk. Lyden fra en mekanisk lukker kan også skræmme dem. Aktivér elektronisk lukker, hvis dit kamera har det. Så er der ingen lyd, når du skyder.

Indstil kameraet til at fotografere kontinuerligt ved høj hastighed. Så kan du holde knappen i bund og skyde en serie billeder, når en fugl letter fra en gren, leger med en anden i luften eller lignende.

Livlige situationer som disse opstår ofte så hurtigt, at man ikke når at reagere, før det nærmest er for sent. Har dit kamera funktionen pre-capture, kan du redde de tabte splitsekunder tilbage. Når den er aktiveret, begynder kameraet nemlig at fotografere, allerede før du trykker udløseren i bund. Optagelsen starter, når du trykker halvt ned for at finde fokus. Du får derfor en serie af billeder, der går op til halvandet sekund forud for dit skud, og som måske rummer det gyldne foto i det rigtige splitsekund.

Har dit kamera autofokus med motivgenkendelse af fugle eller endda fugleøje, klarer kameraet meget af arbejdet for dig, men fortvivl ikke, hvis det ikke har funktionen. Vi har taget mange skarpe fuglefotos, før den blev opfundet, det kræver blot lidt mere arbejde. Vælg et lille fokuspunkt, placér det på fuglens øje, og aktivér sporing, så fokus hægter sig fast. Især hvis fuglen sidder i et krat eller en trækrone, er det vigtigt at være meget præcis, når fokus placeres, ellers risikerer du, at kameraet stiller skarpt på grene.

Selv om træer og buske er nøgne, kan grenene dæmpe lyset. Brug kameraets største blænde, og indstil ISO til auto med et maks. på 12.800 for at sikre god eksponering. Er fuglene meget livlige, så hold lukkertiden på 1/2000 sekund. Er de rolige, kan du sænke den helt ned til 1/320 sekund. Det minimerer støj og kan give en fin fornemmelse af bevægelse i faldende fnug, hvis det er snevejr.

Sne kan snyde kameraets lysmåling, så billedet undereksponeres. Sker det, så øg forsigtigt eksponeringen med hjulet til eksponeringskompensation, men pas på, at højlys ikke brænder ud, for så går detaljer tabt. Se på histogrammet for at være sikker. Hellere en anelse undereksponeret end overeksponeret.

Skyd i raw-format, så du kan finjustere i redigeringen. Hvidbalancen skal sandsynligvis også justeres. Sne får ofte et blåligt skær, når du skyder med automatisk hvidbalance. Vælg tilstanden overskyet i kameraet, eller gør tonen lidt varmere i redigeringen.

Der skal en velvoksen brændvidde til at fotografere fugle. De store mærker har teleobjektiver, der egner sig godt til formålet. Man kan ofte spare lidt penge ved at købe lignende objektiver fra tredjepartsproducenter. Her får du vores bedste bud til fem forskellige fatninger. Du kan læse anmeldelser af de fleste på digitalfoto.dk.

Det er ikke alle arter, du kan regne med at fotografere ud ad dit vindue. Vandfugle og rovfugle kræver typisk, at du finder det lune vintertøj frem og begiver dig ud i kulden. Varme, vandtætte benklæder er en obligatorisk del af vores vinterpåklædning, især når vi fotograferer vandfugle, hvor der kan være behov for at gå i knæ på den kolde jord.

Skibukser er en fin løsning. Du kan også tage et sæt regnbukser uden på de almindelige bukser. Fotohandsker med hul til fingerspidserne er også en essentiel del af vores udrustning om vinteren. Med dem kan vi betjene kameraet, mens vi holder hænderne varme.

Dit grej skal også være gearet til vintervejret. Er det klassificeret som vejrbeskyttet, kan du være rimelig tryg ved at bruge det i moderate frostgrader og sne.
Ved søer, fjorde og langs kyster er der mulighed for at møde fuglearter, du ikke ser om sommeren. Det er ofte arktiske arter, som trækker sydpå, når det bliver for køligt mod nord. Hvinand og toppet skallesluger er karismatiske vandfugle, man kan fotografere, mens de roligt flyder på vandet, ofte i fjorde eller ved kysten.

De bedste skud får du, når kameraet er næsten i niveau med vandoverfladen, så fuglen fanges i øjenhøjde. Det giver et stort nærvær og øger samtidig distancen til baggrunden, hvilket ofte resulterer i fin baggrundssløring, som får fuglen til at stå stærkt frem.

Fokus er sjældent en udfordring, da der ikke er så meget til at forvirre autofokus. Placér et stort fokuspunkt på fuglen. Er der flere fugle, så placér et lille fokuspunkt på den fugl, du vil have skarp.
Omkring kysterne kan du møde vintergæster som snespurv, bjerglærke og bjergpibere. De holder typisk til i større flokke ved klitter, strandenge og åbne kystheder. De finder deres føde på jorden.

Du må derfor ned i sandet for at få et optimalt skud, men pas godt på dit kamera. Sand og kameragrej er en farlig kombination. Iklæd om muligt kameraet beskyttelse, fx i form af en plastikpose.

Rovfugles adfærd ændrer sig om vinteren. Der er færre lyse timer til at jage, og udbuddet af føde, fx mus og andre gnavere, er mere sparsomt. Rovfuglene er derfor meget aktive i dagtimerne og udvider deres jagtterritorier. Man ser dem tættere på beboede områder. Fra en baggård midt i storbyen er det lykkedes os at fotografere både havørn og duehøg i vinterkulden.

Overvintrende arter fra nordligere egne dukker også op. Fjeldvågen er nært beslægtet med musvågen, men kendes på en hvid hale med mørkt endebånd. Den er knap så sky som mange andre rovfugle og derfor relativt nem at komme tæt på. Ofte ses den på lave hegnspæle ved marker, hvor den spejder efter mus. Her sidder den frit og er derfor nem at få i fokus.
Forsøg så vidt muligt at fotografere fra en vinkel, hvor solen er bag dig, ellers vil fuglen være i skygge.

Vær tålmodig, og vent med at sænke kameraet, selv om du allerede har fået gode skud. Efter lidt tid vil fuglen sandsynligvis lette for at dykke efter mus. Så er det vigtigt at være helt klar, for det går lynhurtigt. Med fokus fastlåst på fuglen følger du dens flugt med kameraet og holder udløseren i bund. Fremføringsmetoden skal være kontinuerlig ved høj hastighed, og lukkertiden skal være mindst 1/2000 sekund for at fange fuglen helt skarpt. Brug maksimal blænde, og lad ISO være indstillet til auto med et maks. på 12.800 for at være sikker på at få lys nok.

Også ugler er nemmere at komme i nærheden af om vinteren. Skovens nøgne træer gør det lettere at få øje på dem, og de er aktive en større del af døgnet. De fleste ugler jager nemlig, når mørket falder på. Om vinteren kan man derfor allerede se natugler og skovhornugle i luften fra om eftermiddagen.

Mosehornuglen, som kun er i landet om vinteren, er endda også aktiv i dagens lyse timer. Her kan man se den flyve lavt over åbne enge, marker og kystområder i jagten på føde. Man kan også fange den stillesiddende på jorden, i små træer eller på hegnspæle, især om formiddagen, hvor aktivitetsniveauet er lavere.

Kan du fange uglen om dagen, er du godt hjulpet af det stærke lys. Her kan du bruge samme metoder som til fjeldvågen og andre rovfugle. I de mørkere timer bliver det mere udfordrende. Her kan det være nødvendigt at øge loftet på auto ISO helt op til 32.000. Det giver en del støj i billedet, men er bedre end at reducere lukkertiden, for det er heldigvis blevet nemt og effektivt at fjerne støj i billedbehandlingen.

1. Lys:

Det sparsomme vinterlys er en udfordring. Jeg bruger auto ISO og styrer selv lukkertiden, som ofte er 1/2000 sekund for fugle i flugt og ned til 1/30 for helt stille fugle.

2. Batterier:

Jeg har altid ekstra med og holder dem varme i inderlommen. Så kan jeg hurtigt skifte til et friskt, for de dør hurtigt i kulden.

3. Camouflage:

Jeg bruger vissent græs, små forhøjninger eller snevolde som skjul. Er der sne, vælger jeg lyst tøj eller camouflagenet. Så kan jeg komme tæt på fuglene.

4. Opholdssteder:

Alt drejer sig om føde. I frostperioder opsøger jeg åbent vand og marker med afgrøderester, hvor flokke af småfugle og vadefugle samles.

5. Rovfugle:

Åbne marker og nøgne træer gør det let at finde rovfugle. Musvåger er næsten overalt, og havørne er ret synlige, når de søger føde.