Oplev nogle af verdens vildeste naturfotos i København

Nu har du chancen for med egne øjne at se nærmere på de utrolige billeder fra konkurrencen Wildlife Photographer of the Year. Læs her hvordan.

© Shane Gross, Wildlife Photographer of the Year

Traditionen tro udstiller Statens Naturhistoriske Museum i København de bedste fotos fra årets Wildlife Photographer of the Year konkurrence fra fredag den 22. november og helt frem til den 7. september 2025.

Konkurrencen har tiltrukket næsten 60.000 billeder fra fotografer over hele verden, og en jury har valgt de 100 bedste fotos ud, som kan ses på udstillingen.

Du kan blandt andet opleve Shane Gross' hovedvinderfoto, som viser en sværm af haletudser komme svømmende forbi i en skov af åkandestængler. Billedet som Gross' har navngivet "en sværm af liv" krævede flere timers snorkling, hvor han holdte sig i overfladen for ikke at rode op i det fine lag dynd og alger på bunden, som ville have nedsat sigtbarheden. Billedet kan du se øverst i artiklen.

Herunder har vi udvalgt nogle af de mange kategorivindere, mens resten kan ses på udstillingen.

Så er der serveret

Naturen kan være barsk, men smuk på samme måde. Det kan i den grad siges om amerikanske Parham Pourahmads billede, hvor han fangede en gråkronet duehog i gang med at fortære et egern. Hans mål med billedet var netop at illustrere at naturen altid vil være vild og uforudsigelig.

Parham Pourahmad er en af konkurrencens yngste vindere, og vandt da også i kategorien 'Unge fotografer 11-14 år'.

© Parham Pourahmad, Wildlife Photographer of the Year

En sød søvn

I den mere rolige ende fangede Hikkaduwa Liyanage Prasantha Vinod et fredfyldt øjeblik, hvor en ung sri lanka-makak sover i sin mors arme.

Hikkaduwa Liyanage Prasantha Vinod havde tilbragt hele formiddagen med at fotografere fugle og leopader, men da han havde sat sig ned for at hvile sig, blev han hurtigt klar over, at han ikke var alene. En flok makaker bevægede sig lige over hovedet på ham, og her stak moren og dens fredfyldte unge straks ud for ham.

© Hikkaduwa Liyanage Prasantha Vinod, Wildlife Photographer of the Year

Se flere vinderbilleder herunder

© Ingo Arndt, Wildlife Photographer of the Year
© Thomas Peschak, Wildlife Photographer of the Year
© Alberto Román Gómez Hombre, Wildlife Photographer of the Year
© Alexis Tinker-Tsavalas, Wildlife Photographer of the Year
© Britta Jaschinski, Wildlife Photographer of the Year