Seasons – fjerde sæson

I sidste sæson af Digital FOTOs store streamingserie står den på droneoptagelser, flotte billeder i efterårsskoven og svar på spørgsmål fra Digital FOTOs læsere, når naturfotografen Morten Hilmer tager til Finnsjönn i Sverige.

Efter at have været i Norge, Danmark og Finland, tager naturfotografen Morten Hilmer i sidste sæson af Seasons til Sverige for at fotografere skovens flotte efterårsfarver med både drone og spejlreflekskamera.

I løbet af de 12 afsnit bliver du blandt andet klogere på, hvordan du kan få flotte droneoptagelser i kassen, og hvordan du kan udnytte svagt lys til at lave kunstneriske effekter.

Morten svarer også på spørgsmål fra Digital FOTOs læsere. Det gælder blandt andet, hvilket tøj man bør man have på i naturen, hvordan man arbejder med farver i filmoptagelser, kameraindstillinger og meget andet.

Seasons 4 – del 1

Morten er kommet frem til Finnsjön i Sverige og fortæller her om, hvad vi kommer til at opleve i fjerde sæson af Seasons, og så skal dronen gøres klar, inden vejrforholdene ændrer sig.

Seasons 4 – del 2

Dronen bliver pakket ud, og Morten fortæller, hvilke indstillinger man bør bruge, når man optager video med fx en drone, og hvorfor det er en god idé at bruge et ND-filter på dronen.

Seasons 4 – del 3

Med såkaldte LUTs kan du tilpasse farverne i dine videooptagelser, og her viser Morten, hvordan de påvirker billedet, og så kommer dronen op over søen og skov.

Seasons 4 – del 4

Det var lige ved at gå galt med dronen, men den overlever, hvorefter Morten giver tips til at få flotte optagelser med kameradrone.

Seasons 4 – del 5

Nu kommer kameraudstyret frem, og Morten viser kort, hvad han har taget med i fotorygsækken, og hvorfor.

Seasons 4 – del 6

Det er vigtigt at have det komfortabelt, når man bevæger sig rundt i naturen, og her fortæller Morten om, hvilken type tøj han har på, når han er på optagelse.

Seasons 4 – del 7

Dronen kommer op igen, og denne gang står den på stillfotos oven over søen og skoven.

Seasons 4 – del 8

Morten Hilmer bevæger sig ind i skoven og kommer med tips til, hvordan man bør opføre sig, når man flyver med drone, og hvilken retning det er bedst at fotografere dyr fra.

Seasons 4 – del 9

Nu skal der tages billeder inde i skoven, og så svarer Morten på et spørgsmål om en speciel fokusindstilling, og hvad fordele og ulemper er.

Seasons 4 – del 10

Lyset begynder at bliver svagt i skoven, men det udnytter Morten Hilmer til sin fordel. Se, hvordan han laver kunstneriske effekter med lang lukkertid i skoven.

Seasons 4 – del 11

Nu bevæger Morten sig ned til søen igen for at få de sidste billeder, inden lyset forsvinder helt. Her fortæller han også, hvilke kameraindstillinger han bruger 90 procent af tiden.

Seasons 4 – del 12

Morten svarer på sidste spørgsmål om at fotografere dyr i den frie natur, inden det er tid til at runde af.