Når man skal bruge et billede til et bestemt formål, kan man ty til stockbilleder. Altså billeder med alverdens motiver, som man kan købe og bruge.
Men når man sidder og kigger stockbilleder igennem, falder man også ganske ofte over nogle, som man har svært ved at forestille sig, at der nogensinde er nogen, der skal bruge til noget som helst.
Her kommer otte eksempler .... denne gang i juleudgave. Ho ho ho.
DJ Yulman
Julemanden er ung med de unge. Hip som ind i skorstenen. Yo.
Gravide gaver
Hvis I tre gravide lige sætter jer ned og vikler jer selv ind i guirlander, putter en sløjfe på maven og så i øvrigt lige skåler med vinglas, så er det helt perfekt.
Det bliver et kæmpe stockhit til ... en kampagne mod at være utro til julefrokosten? Eller?
Nizzerilla
Blå gorilla med nissehue. Yes, julen er reddet. Det var lige, hvad vi stod og manglede.
Hat og briller
Den her julefest har man ikke lyst til at deltage i. Man mister næsten troen på julen.
Fuldemanden
Julemanden i fængsel. Med en flaske sprit i hånden. Dét er sjovt. Det har fotografen i hvert fald tænkt, og han har endda krydret billedet med en lille godnathistorie:
“FANGET. Julemanden er blevet anholdt, og dette er hans billede fra politistationen.
Julemanden har været en uartig dreng. Han er blevet arresteret for spritkørsel. Han har kørt i sin slæde med alkohol i blodet. Fy fy fy, julemand."
Santa Claws
Julemand med hummerkløer. Er vi ude i noget “Ingen gaver i år, da julemanden ... ikke længere har hænder"? Vi har ingen anelse. Det bliver bare et nej tak herfra.
Mr. Christmas
Der er altid brug for et billede af en flot fyr i juleoutfit. Det anerkender vi. Men måske man skulle have holdt bare en anelse igen med glimmereffekterne og tandpastasmilet?
Ms. Christmas
Der er altid brug for et billede af en flot pige i juleoutfit. Det anerkender vi. Men .... hvad foregår der?
Hvorfor er hun nøgen med en adventskrans på hovedet? Og sne på skulderne? Vi melder pas.
Se vores første omgang kiksede stockbilleder her.