Sne, is og tåge giver forrygende forudsætninger for stemningsfulde fotos. Se, hvordan du udnytter vinterens vejrfænomener i portrætter, sport, makro, landskaber og dyrefotos, og hvordan du håndterer de udfordringer, vinteren byder dit kamera.
Som fotografer er vi heldigt stillede her i Norden. Årstiderne er meget tydeligt differentieret. De har hver deres helt særlige karakter, som giver mulighed for unikke billeder. Når det er vinter, er det virkelig vinter, og det giver forhold at fotografere i, som vi ikke har på andre tider af året. Selv om det kan være svært at forlade de lune rammer inden døre, er det bare om at få pakket en kamerataske og komme ud i kulden, for resultaterne er det hele værd.
Små fnug med stor effekt
Intet siger vinter som snevejr. De hvide fnug kan give dine skud en helt særlig stemning. Det gælder derfor om at udnytte muligheden, når sneen er der, men det er ikke helt ligetil at planlægge et godt sneskud. Det kan godt være, at vejudsigten siger sne, men det er ikke sikkert, at den sne, der kommer, er den fotogene slags, der falder som små yndige snefnug og lægger sig på jorden for at danne et smukt snelandskab. Vi er ofte blevet snydt og har i stedet fået tung, våd sludsne, der ikke gav imponerende billeder.
Betingelserne for fin, let og blivende sne er først og fremmest, at det er koldt. Temperaturen i både luften og ved jorden skal være under frysepunktet. Er jorden frossen og luften to minusgrader eller endnu koldere, vil sneen normalt blive liggende. Rimfrost om morgenen er et godt tegn — det betyder, at jorden er kold nok til, at sneen lægger sig.
Er luften samtidig tør, med en fugtighed på maks. 85 procent, er der stor sandsynlighed for, at sneen vil falde som fine, lette fnug og ikke som fugtige klumper.
Modellen bliver flot belyst, når solen rammer ansigtet forfra i en skrå vinkel.
Sne kan klæde mange typer af motiver. Ikke mindst portrætter kan få et magisk skær, når du skyder dem under faldende fnug. Det er også værd at give tøjvalget en overvejelse. Portrætter får størst effekt, hvis modellen har farver på, der står i kontrast til den hvide sne. Mørkeblå, rød, grøn eller lilla fungerer godt, men undgå helt sort, da nuancerne kan forsvinde. Uld er et optimalt materiale, da det holder fast på fnuggene og giver en lun og hyggelig stemning i billedet. En hue eller et halstørklæde af uld kan være tilstrækkeligt, men gå hele vejen med uldjakke eller uldtrøje, hvis muligheden er der.
De faldende fnug kan forvirre kameraet og gøre det vanskeligt for autofokus at stille skarpt. Vælg et lille fokuspunkt, og placér det omkring øjet. Så søger kameraet ikke andre steder end der. Er der person- eller øjefokus, så aktivér det. På den måde optimerer du chancerne for, at fokus rammer, hvor den skal.
Det skal du have styr på, når du fotograferer i sne:
Sløret for- og baggrund klæder den slags motiver godt, men pas på at sløringen ikke bliver så stor, at fnuggene flyder ud i et. Skyder du i halvtotal med et objektiv på 85 mm, så brug en blænde på maks. F2.8. Du kan øge blænden lidt, hvis du bruger mindre brændvidde, fx 50 mm, som giver dig mere af omgivelserne med.
Med en lukkertid på 1/200 sekund har vi ofte ramt den gode balance, der gør, at roligt faldene fnug fryses i luften med en lille snert af bevægelsessløring, så man fornemmer deres fald. Det afhænger af fnuggenes fart. Falder de hurtigt, skal lukkertiden reduceres til mellem 1/300 og 1/400 sekund.
Vinteren giver også mulighed for mere actionfyldte motiver. Der er typer af sport, man kun kan dyrke om vinteren, fx ski og snowboard. Her er der ofte fuld fart på. For at fange skarpe skud af hurtige styrtløb ned ad pisten eller hop over bakker, skal lukkertiden op på mindst 1/1000 sekund.
En blændeåbning på F4.0 vil typisk give fin skarphed på sportsudøveren og sneen omkring ham. Indstil ISO til auto med et maks. på 6400. I klart solskin skal du ikke bekymre dig om støj, men er det overskyet, kan du åbne blænden lidt mere for at undgå, at ISO bliver for høj.
Et skud fra en lav vinkel giver gennemslagskraft og stor fornemmelse af fart i et hæsblæsende skifoto.
Skibriller gør det sværere for kameraet at genkende øjne, men er der autofokus med persongenkendelse, så slå det til. Så vil den kunne finde personen og stille skarpt. Den sikreste metode er dog at aktivere sporing, vælge et lille fokuspunkt og placere det på sportsudøveren. Så vil kameraet fastholde fokus på denne, selv om positionen ændrer sig.
Slå kontinuerlig optagelse til, vælg høj hastighed, og hold udløseren i bund, når de gode øjeblikke opstår. Så får du en serie af skud, du kan vælge ud i bagefter.
Utrolige isformationer
Visne blade, nøgne grene og de bær, der overlever vinterkulden, fx berberis og hyben, bliver til smukke motiver, når frosten lægger sig på dem. Det kan give fine makromotiver med et flot vinterpræg. Du behøver ikke et decideret makroobjektiv til den slags billeder. Mange objektiver kan fotografere makro i større eller mindre grad. Vi bruger ofte et standard zoomobjektiv med en forstørrelse på 0,5x. Det er mere end nok til blade og for det meste også bær.
På bokar sitter de gula löven kvar under vintern. De bildar en fin kontrast till den vita rimfrosten.
Rimfrost giver et flot lag af små, fine krystaller og isnåle, som vokser ud fra overfladen af planterne. Den kommer i løbet af natten, når dug fryser til is, og kan ret hurtigt være væk igen, hvis temperaturen kommer over frysepunktet i dagens tidlige timer. Det er derfor en god idé at tage ud med kameraet allerede ved solopgang, hvor nattens kulde stadig hænger ved. Så får du også glæde af det smukke lys fra solens tidlige stråler.
Brug en lille blændeåbning på F8.0-F11 for at få tilpas dybdeskarphed, og indstil lukkertiden til mindst 1/320 sekund for at undgå rystelser, når du skyder håndholdt. ISO kan blive høj, hvis vejret er gråt. Op til 6400 er til at leve med. Ryger den over, må du øge blændeåbningen lidt. Alternativt kan du bruge stativ og sænke lukkertiden, men det øger risikoen for sløring, hvis grenene bevæger sig i vinden.
Det er nemmest at få en skarp krystal, hvis man finder en, der står relativt frit og kan fanges lige på.
Ved forholdsvis store motiver vil autofokus ofte være funktionsdygtig. Vælg et lille fokuspunkt, og placér det nøjagtigt, hvor motivet skal være skarpt. Det er vigtigt at være præcis, da der vil være tydelig sløring foran og bagved det skarpe felt, når du skyder på så kort afstand. Det gælder især, hvis du fx skyder et blad i en skrå vinkel. Fotograferer du i stedet bladet lige på, så hele dets overflade er i cirka samme afstand til kameraet, bliver hele bladet skarpt, og så er det mindre vigtigt, præcis hvor du lægger fokus. Flagrer autofokus uden at kunne fastholde stabil skarphed, så vælg manuel fokus, og brug metoden beskrevet i boksen.
Er der faldet sne, kan du få meget flotte billeder, når du går helt tæt på fnuggene. Et snefnug består af iskrystaller i fint strukturerede former, som dannes, når vand samles om små partikler og fryser til is. Krystallerne ser du først for alvor, når de forstørres meget. Et ægte makroobjektiv er derfor nødvendigt, gerne med op til fem gange forstørrelse, men er dit objektiv ikke født med dette, kan du sætte et makrofilter på frontglasset for at øge forstørrelsen.
Køligt vejr er en afgørende forudsætning for at fotografere flotte iskrystaller. Temperaturen skal gerne være under fem minusgrader. Derudover er det en fordel, at der er forholdsvis vindstille, så fnuggene ikke kolliderer med hinanden og får ødelagt deres struktur.
Du kan med fordel prøve at gribe et fnug i luften, gerne med et mørkt uldtørklæde eller lignende. Det kan fastholde fnugget og udgøre en fin baggrund, når du fotograferer. Sørg blot for at underlaget, du bruger, er iskoldt, så fnugget ikke smelter på det. Læg det eventuelt i fryseren forinden.
Det skal du have styr på, når du fotograferer makro:
Et helt snefnug består typisk af flere iskrystaller og kan give et flot motiv af sammenfiltrede former. Du kan fotografere det med mere eller mindre samme teknik, som når du skyder blade og bær, dog er manuel fokus helt obligatorisk her, da autofokus er sat ud af spil så tæt på.
Når du har fanget et snefnug, så prøv at separere en krystal. Brug en tandstikker eller en lille pensel til forsigtigt at flytte den væk fra andre krystaller.
Du skal være ekstremt præcis, når du fokuserer. Det er nemmest, hvis du fotograferer krystallen direkte forfra. Så minimeres sløringen. Alternativt kan du bruge focus stacking. Det er en mere omstændelig proces, men den sikreste måde at få tilpas dybdeskarphed på, når du skyder makro. Du kan læse hvordan på digitalfoto.dk/02-2026.
Den store forstørrelse reducerer indtaget af lys. Kunstigt lys kan derfor være nødvendigt. En ringflash er en god løsning. Den sidder fast på kameraet, så du har hænderne fri og oplyser motivet tættere på end en normal blitz.
Stemningsfuldt slør i landskabet
Luften er koldere, fugtigere og langsommere om vinteren. Derfor opstår der hyppigt tåge, der kan give stemningsfulde billeder. Det handler om at være på pletten, når tågen er der. Byder natten på klart vejr, svag vind, høj luftfugtighed og temperaturer lidt under frysepunktet, er du næsten sikker på, at der vil være tåge om morgenen. Såfremt et moderat skydække holder på kulden, kan tågen blive liggende hele dagen. Tjek derfor vejrudsigten, hvis du vil forberede en fototur i tåge.
Simple og åbne landskaber giver gode motiver. Tågen reducerer bakker, træer, veje, hegn og lignende til enkle former og linjer og udvisker farver og detaljer, så udtrykket bliver minimalistisk. Lyset er meget blødt, fordi solens stråler spredes i de små vanddråber i luften. Det giver subtile overgange og et malerisk udtryk.
Vælg manuelt program, og brug en mellemstor blænde på F8.0-F11. Så du får en god dybdeskarphed i billedet.
Det skal du have styr på, når du fotograferer i tåge:
Fokusér på det nærmeste tydelige element – fx et træ eller en sten – og lad resten falde gradvist ud i tågen. Autofokus kan have vanskeligheder i tæt tåge, fordi den styres af kontrast, så manuel fokus kan være den bedste løsning her, og heldigvis er det ikke helt afgørende, at skarpheden sidder med millimeterpræcision, fordi motivet i forvejen er sløret.
Et stativ er en fordel, hvis lyset er meget svagt. Så kan du bruge længere lukkertider, hvilket også styrker tågens effekt. Brændvidden har også betydning for tågens udseende. Selv om vidvinkel er det typiske valg til landskaber, vælger vi ofte et teleobjektiv på 70-200 mm. Den store brændvidde komprimerer motivet og får tågen til at fremstå tættere. Den kræver dog, at du kan fotografere i pæn afstand til dit motiv.
I tågen kan vinterlandskabet miste så meget farve, at det næsten bliver et sort-hvid-billede.
Tåge giver også mulighed for anderledes og utroligt stemningsfulde billeder af vilde dyr. I tågen kan du komme lidt tættere på større dyr som fx kronhjorte, fordi de ser dig dårligere. Du skal dog sørge for at bevæge dig i modsat retning af vinden. Lugten afslører dig nemlig længe før, synet gør det.
Vælg også her et lille fokuspunkt, og placér det på dyrets hoved eller et sted på kroppen, hvor der er kontrast. Så er der en chance for, at autofokus kan stille skarpt. Hvis der fokuseres med flere fokuspunkter, risikerer du, at kameraet stiller skarpt på tågen foran dyret. Hvis det ikke virker, så skift til manuel fokus. Det er ikke det store problem at fokusere manuelt, hvis dyret står stille, men kan blive mere udfordrende, hvis det bevæger sig.
Lige før solopgang er tågen tæt, og kronhjorten aktiv. Det er derfor et ideelt tidspunkt at stå klar med kameraet.
Brug maksimal blænde og en lukkertid, der er kort nok til at fryse eventuelle bevægelser, men gør den ikke kortere end nødvendigt. Det giver højere ISO og øger støj, som i forvejen kan blive synlig i det svage lys. Start omkring 1/500 sekund, og øg den kun, hvis der er behov.