3 ting du ikke vidste om kameraets blænde

Med blænden, som sidder i kameraets objektiv, styrer du, hvor stor en åbning lyset kommer ind ad gennem objektivet. En stor åbning, på fx F2.8, giver en lille dybdeskarphed og slipper meget lys ind, mens en lille, fx F16, giver stor dybdeskarphed og mindre lys.

Men, hvorfor har en stor blændeåbning et lille blændetal, og hvorfor er blændeværdierne skæve? Det og andet får du svar på her.

Lidt forvirrende angives en stor blændeåbning med et lille blændetal, fx F1.8. Det skyldes, at blændetallet egentlig er en brøk, der angiver forholdet til brændvidden.

På 85mm ved F1.8 er blændeåbningen altså 85/1,8 = 47,2 mm. På et zoomobjektiv er blændeåbningen på F4.0 derfor større på 70 mm end på 24 mm.

For hvert trin på blændeskalaen fordobles eller halveres mæng-

den af lys, der slipper ind i kameraet. Trinene er dog ikke så logiske, når et blændetrin fx går fra F5.6 til F8.0.

Det skyldes, at blændetallet angiver åbningens diameter, mens mængden af lys afhænger af arealet. På F8.0 og 100 mm vil arealet af åbningen være 123mm2, mens det på F5.6 er 250 mm2 og altså i runde tal en fordobling.

Der kan være stor forskel på, hvor skarpt et objektiv tegner, alt efter blænden. Typisk er de skarpest omkring F8.0, men mange objektiver tegner også helt skarpt på de største blændeåbninger. På grund af et fænomen kaldet diffraktion får du ofte ikke samme gode skarphed på de små åbninger, fx F22.