© Shutterstock

Optimér dit autofokus med de rigtige fokuspunkter

Er du i tvivl om, hvad et fokuspunkt betyder for dit kamera, så skal du læse med her. Vi forklarer, hvordan du bruger dem, så du får endnu mere ud af autofokus i dit kamera.

5. december 2019 af Jeppe Vestergaard Jensen

Du kender helt sikkert de små firkanter i dit kamera, der lyser op, når dit kamera stiller skarpt. Firkanterne kaldes fokuspunkter, og kameraet bruger dem til at stille skarpt ud fra.

Det er vigtigt at vide, hvor mange og hvilken slags fokuspunkter dit kamera har. Du skal nemlig bruge de rigtige, hvis du vil have mest ud af dit kameras autofokus.

En bi på en blomst
© Shutterstock

Har dit kamera svært ved at fange fokus, så forsøg at indstille fokus med et af de andre fokuspunkter – gerne punkterne i midten af søgeren, de er mere pålidelige.

Her er de forskellige typer fokuspunkter

Hvor mange og hvilke fokuspunkter dit kamera har, afhænger af model og mærke. Der er også forskel på, hvordan de forskellige punkter fungerer.

Nogle punkter er nemlig bedre end andre. Især hvis du har et spejlreflekskamera.

Vandrette og lodrette fokuspunkter

På et spejlreflekskamera vil fokuspunkterne ofte have forskellig egenskaber. Nogle af punkterne kan fx kun indstille fokus, hvis dets fokusflade enten brydes vandret eller lodret.

Har du fx et lodret fokuspunkt over en lodret streg i motivet, kan kameraet ikke indstille fokus. Det kan fx være en lygtepæl, hvor baggrunden er helt sort.

Vender du derimod kameraet fra bredformat til højformat, kan kameraet godt stille skarpt. Nu skærer lygtepælen nemlig fokuspunktet.

De lodrette- og vandrette fokuspunkter er typisk placeret rundt om punkterne i midten af søgeren. 

> Læs også: Sådan bruger du kontinuerlig autofokus.

Krydspunkter og dobbelte krydspunkter

Punkterne i midten er ofte mere avancerede og er bedre til at fange fokus. De kaldes krydspunkter. 

Et krydspunkt er en kombination af et vandret og et lodret fokuspunkt. Disse punkter sidder typisk i midten af søgeren.

Her har det ingen betydning, om fokuspunktet bliver brudt vandret eller lodret. Det kan registrere begge dele.

Dobbelte krydspunkter er et fokuspunkt, hvor to krydspunkter er kombineret til ét. Det ene kryds er dog vendt 45 grader i forhold til det andet. Det giver endnu større sikkerhed for, at punktet kan indstille fokus på alle overflader og motiver.

Har du svært ved at fange fokus, skal du derfor forsøge at stille skarpt med krydspunkterne i midten af søgeren.

> Læs også: Sådan bruger du autofokuspunkterne i dit kamera.

Få det store overblik over autofokus

I Digital FOTO nummer 1/2020 har vi lavet en stor guide til autofokus. Vi forklarer begreberne inden for autofokus, og vi giver dig tips til, hvordan du bruger dit kameras autofokus bedst.

Ud over guiden har vi også et spændende interview med svenskeren Tommy Ingberg, der skaber en forunderlig verden gennem sine billeder og evner i Photoshop.

Derudover får du også en stor guide til at scanne dine gamle billeder.

Hvis du endnu ikke er abonnement, har vi lige nu en række spændende tilbud til dig. Dem kan du se lige her.

Så snart du har bestilt dit abonnement, får du adgang til Fordelszonens mange videoer og guides med det samme.

Du kan også læse de seneste numre af Digital FOTO på din tablet eller smartphone med appen Wype.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...