hvid gås med slørede vinger flyver
© Shutterstock

Lav kunstneriske fotos af fugle

Lang lukkertid og fuglefotografering kan give flotte og kreative resultater. Lær, hvordan du laver dem nemt og enkelt.

Normalt forbinder vi ikke hurtige motiver som fugle i flugt med langsomme lukkertider, fordi det kan give utilsigtet slørede billeder, hvor man kan have svært ved at se, hvad motivet forestiller. 

Man kan dog sagtens få meget ud af kombinationen, hvis man vil lave anderledes og mere kreative billeder af de hurtige fjerdragter, mens de glider gennem luften. 

Det har den norske naturfotograf Wenche Dahle brugt meget tid på at eksperimentere med og er nået frem til imponerende, bjergtagende motiver, som det du kan se nedenfor. 

Teknikken bag billedet er enkel. Alt, du skal gøre, er nemlig at følge den fugl, du vil fange, i nøjagtig samme tempo, som den flyver. 

Det er herudover en god idé at sætte kameraet til serieoptagelse, og holde udløserknappen inde, mens du følger fuglen i sin bane. 

Det giver dig flere chancer for at fange et billede, hvor den hastighed du panorerer kameraet med, matcher fuglens hastighed.  

Eksperimentér gerne med, hvor langsom lukkertid du kan bruge, før fuglens næb og øjne bliver for slørede. 

Nu er du klædt på til at gå ud og tage de flotte fuglebilleder med lang lukkertid. 

Del gerne dine bedste skud med os ved at indsende dem til vores månedlige fotokonkurrence her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...