Blå blink og blåfugle: Interview med Lars Kristensen

Vinterhalvåret byder på ganske få insekter at fotografere, så her bruger Lars tid på at planlægge den kommende sæson. Som det første laver han en top ti over de arter, han mangler, og så undersøger han, hvornår de er fremme. Nogle sommerfugle er kun fremme i to-tre uger, så timingen er vigtig.

“Jeg kørte engang 360 kilometer til Møn for at skyde en sjælden og truet Sortplettet Blåfugl, og da jeg kom frem, fandt jeg ud af, at jeg var kommet en uge for sent. Så måtte jeg vente et helt år,” griner Lars, der siden har fået sommerfuglen med i samlingen.

I sin planlægning gransker Lars ofte satellitfotos, og med sit kendskab til insekternes levevis og opholdssteder planlægger han rute og parkeringsforhold. Han følger også andre makrofotografer på Instagram, og de er gode til at tippe hinanden om sjældne arter.

Når sæsonen så er i gang i sommerhalvåret, kan Lars snildt bruge 25-30 timer om ugen på makro.

“Jeg sørger især for at holde fri de weekender og perioder, hvor det er højsæson. Det er typisk de sidste 14 dage i juni og de første dage i juli,” forklarer han.
Heldigvis giver hans tidlige morgenture i det nære område også ofte pote. Et af favoritterne herfra er billedet af en Blåfugl, der sidder på samme blomst som en guldsmed, hvilket er ret specielt, for guldsmeden er et rovdyr.

“Det er jo som en zebra, der sover foran en løve, og de sad helt stille i den halve time, jeg var der, så jeg havde god tid til at komponere og indstille kameraet. For en sjælden gangs skyld brugte jeg stativ for at skyde med en lang lukkertid og blitz. Og så kom solen op og gav de flotte højlys mellem buske og træer. Det varede i tre-fire minutter,” fortæller Lars begejstret.

For Lars er det ikke nok bare at fotografere de små dyr. Det æstetiske er vigtigt. Billederne skal helst ikke ligne andres. De skal være så flotte, at folk har lyst til at hænge dem op som plakat hjemme på væggen.

“Jeg forestiller mig, hvilke fotos jeg gerne vil have på forhånd. Jeg vil nemlig gerne have de allerflotteste billeder af den sjældne art. Med en stor blænde isolerer jeg et lille område af dyret, og samtidig sørger jeg for at få den der smukke, bløde baggrund.”

For at få de bedste billeder er Lars nødt til at sætte sig grundigt ind i dyrenes adfærd, fx hvor sky de er, og i hvilken retning de typisk vil bevæge sig. Er kameraindstillingerne ikke rigtige, ­er motivet hurtigt væk. Nogle af dyrene er særligt svære, fordi de er så lynende hurtige og svære at komme tæt på. Det gælder fx løbebiller og små edderkopper.
“
De store guldløbere er sindssygt svære at fotografere. De bevæger sig helt nede ved jorden i højt græs. Og så er de bare lynhurtige. Man skal gerne have dem fri af græsset, så her snyder jeg lidt og tager dem op på en pind, sætter dem igen og skyder hurtigt. 99 ud af 100 gange smutter de med det samme, men nogle gange bliver de lige siddende for at sunde sig et par sekunder, og så kan jeg få billedet,” griner Lars.

Lars bruger ikke lokkemad, og han kunne ikke drømme om at lægge dyrene i køleskabet for at sløve dem eller slå dem ihjel for at få et roligt motiv. Han foretrækker at skyde håndholdt i nuet og praktiserer yderst sjældent stacking af en serie billeder med forskelligt fokus for at få hele dyret skarpt.

“Det er bare ikke min måde at fotografere på. Jeg har prøvet det og kan godt se det fascinerende i det, men jeg kan bedre lide det umiddelbare. Desuden er jeg der først og fremmest på grund af min kærlighed til naturen. Jeg ønsker ikke at gøre dyrene fortræd,” forklarer Lars tankefuldt.

Lars skyder alt i raw, og han kan sagtens komme hjem med 500-600 billeder af det samme dyr. Han har typisk syv-otte hukommelseskort på 128 gigabytes med. Alle billederne importeres til Lightroom, hvor han behandler hvert foto for sig, da lyset kan være meget forskelligt.

“Jeg ved som regel, hvad jeg skal skrue op og ned for. Jeg laver ofte en maske på dyret, fordi det skal have en anden justering end baggrunden. Så sidder jeg og justerer – og det er særligt Highlights, Shadows, Texture, Clarity, Denoise og Sharpening.”

For at få et ensartet udtryk passer han på med, at farverne ikke overstyrer, og han beskærer og drejer motivet, til det er perfekt. Det er nemlig ikke altid, der er tid til at komponere optimalt i optagelsen.

Ensartetheden er også til at få øje på i bogen “100 danske smådyr – Helt tæt på”, hvor de fleste fotos er i samme farvetone og beskåret til højformat. Det samme gælder de plakater, Lars sælger via sin hjemmeside. Bogen har givet mod på mere, og en ­opfølger med flere smådyr er i støbeskeen. Hans top tre over dyr, han gerne vil fotografere, er allerede klar.

“Et af de dyr, jeg virkelig drømmer om at få med, er Eghjorten. Det er en stor bille, som blev sat ud i Dyrehaven nord for København sidste sommer, og for første gang i flere år kan den nu opleves i Danmark. Jeg har dens fætter, Bøghjorten, men Eghjorten er bare fantastisk. Og så er der den, der hedder Tømmermand, som også er en stor bille. Jeg har brugt hele dage i både Nordjylland og Vestjylland, men jeg mangler den stadig. Og så skal jeg ned og fotografere sommerfuglen Sort ildfugl på Falster. Den lever kun dér i en skov ved Bøtø,” siger Lars med et bredt smil.