Guide: Skyd magiske makrofotos i sne og frost

Visne blade, nøgne grene og de bær, der overlever vinterkulden, fx berberis og hyben, bliver til smukke motiver, når frosten lægger sig over dem.

Rimfrost kommer om natten, når dug fryser til is. Den forsvinder hurtigt, hvis temperaturen kommer over frysepunktet. Det er derfor en god idé at planlægge makroturen, så den starter ved solopgang, hvor nattens kulde hænger ved. Så får du også glæde af det smukke gyldne lys fra solens tidlige stråler.

Isslag, som kommer, når underafkølet regn rammer overflader, der er koldere end frysepunktet, kan opstå alle timer af døgnet, men undgå at fotografere i høj sol midt på dagen. Det kan give hårde skygger og brænder detaljer ud. Et let skydække er ideelt. Det gør lyset blødt og dæmper skygger, så du nemt får veleksponerede billeder.

Vælg en lille blændeåbning, fx F11, og indstil manuelt fokus til den mindste afstand. Bevæg kameraet mod motivet, indtil det står skarpt. Aktivér focus peaking i dit kamera. Så vil farvede aftegninger vise, hvor i billedet der er fokus. Det gør det nemmere at opnå optimal skarphed.

Når du kommer helt tæt på fx et bær, vil dybdeskarpheden blive meget lille. Måske så lille, at bærret ikke er skarpt over det hele. For at øge skarpheden kan du vælge en mindre blændeåbning. Det vil dog reducere lysindtaget og give behov for længere lukkertid. Du kan bruge et stativ for at bevare skarpheden, men kun hvis det er vindstille. Ellers kan vinden give bevægelser i blade eller bær, der slører motivet. Brug alternativt en kunstig lyskilde til at skyde med en kortere lukkertid, fx en ringflash eller skærmen på din mobiltelefon.

Et snefnug synes måske ikke af noget særligt, når du ser det med det blotte øje, men når du kommer tæt på med et makroobjektiv, viser sig et utroligt syn. Det lille fnug består af iskrystaller i fint strukturerede former, der dannes, når vand samles om små partikler og fryser til is.

Den vigtigste forudsætning for at fotografere snefnug er selvsagt, at det sner. Næsten lige så vigtigt er, at temperaturen er under nul, så sneen ikke tør på vej mod jorden. Minus fem grader er ideelt, og gerne så vindstille som muligt. Er vinden kraftig, kan fnuggene kollidere med hinanden og være svære at fastholde. Hold øje med vejudsigten, og vær klar, når chancen er der. Du ved ikke, hvornår den kommer igen.

Prøv som det første at fotografere et helt snefnug. Det består typisk af flere iskrystaller og giver et flot motiv af sammenfiltrede former. Teknikken er grundlæggende den samme, som vi har beskrevet i det foregående.

Prøv nu at separere en enkelt iskrystal. Brug en tandstikker eller en lille pensel til forsigtigt at flytte den væk fra andre krystaller. Placér den på en ensartet overflade, gerne i mørke farver og i et materiale, der ikke giver genskin. En sort handske eller et tørklæde i uld er velegnet. Det giver en neutral baggrund, som får krystallen til at stå flot frem. Det er vigtigt, at underlaget er koldt, så krystallen ikke smelter.

At skyde håndholdt er bedst, da snefnugget snildt kan smelte eller blæse væk, før du når at få et stativ på plads. Jo hurtigere du kan fotografere snefnugget, efter det er landet, jo bedre.

Krystallerne er små, og for at få deres fine strukturer frem er en optisk forstørrelse på mindst fem gange en fordel.

Dybdeskarpheden bliver ekstremt lille ved forstørrelse i den skala. Du skal derfor være meget præcis, når du fokuserer. Det er nemmest, hvis du fotograferer krystallen direkte forfra. Den er nemlig meget flad, og derfor bliver motivets dybde og risikoen for sløring mindre.

Alternativt kan du anvende focus stacking. Det er en mere omstændelig proces, men den sikreste måde at få tilpas dybdeskarphed på, når du skyder makro.

Den store forstørrelse reducerer i øvrigt lysindtaget. Kunstigt lys kan derfor være nødvendigt. En ringflash er en god løsning. Den sidder fast på kameraet, så du har hænderne fri og oplyser motivet tættere på end en normal blitz.

Sæbebobler hører normalt sommeren til, men som makromotiv har de i den grad også deres berettigelse på en iskold vinterdag. Når sæbebobler fryser, står de som smukke spejlblanke kugler, dekoreret af fine krystaller.

At fotografere frosne sæbebobler fungerer bedst, når det er bidende koldt. Jo koldere, jo hurtigere fryser boblerne, og jo bedre danner de krystaller. Minus ti grader er godt, minus 20 er endnu bedre. En morgen eller eftermiddag med en op- eller nedadgående sol som lyskilde giver fine forudsætninger. Hvis det samtidig er vindstille, er det nemmere at blæse boblerne.

Sæben skaber en hinde om vandet, som gør, at det kan forme sig som en boble. Den klassiske sommeropskrift med kun vand og opvaskemiddel holder dog ikke om vinteren. I det kølige vejr er sulfoens evne til at binde vandet ikke stærk nok. Den kan forstærkes ved at tilføje glycerin. Når sukker også tilsættes, vil der dannes fine krystaller i boblens frosne skal.

Hæld blandingen i en lille beholder, tag et sugerør, og blæs boblen et sted, hvor den kan placeres mod en flot og simpel baggrund. Hvad baggrunden består af, er ikke så afgørende, da den bliver sløret, men det er vigtigt, at farverne komplementerer den blanke boble godt.

Kameraet bør stå klar på stativ, rettet mod det sted, boblen placeres. Indstil fokus med det samme, boblen er blæst, og skyd så øjeblikkeligt derefter. Overfladen ændres, mens boblen fryser, så skyd med kontinuerlig optagelse på fem til ti billeder i sekundet, og vælg efterfølgende de flotteste skud. Du behøver ikke nødvendigvis skyde boblen helt tæt på. Ved at stille kameraet lidt på afstand får du større dybdeskarphed og kan skabe en interessant ramme om boblen ved at inddrage andre ting i omgivelserne. Så er det dog teknisk set ikke makro længere, men lad ikke den slags teknikaliteter stå i vejen for et godt foto.